Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFilm lejet på iTunes bliver tilgængelige på tværs af Apple-enheder - FlatpanelsDK

Film lejet på iTunes bliver tilgængelige på tværs af Apple-enheder

22 Mar 2017 | Rasmus Larsen |

Apple frigav i går aftes en ny version af iTunes, som åbner for, at lejede film bliver tilgængelige på tværs af alle Apple-enheder. Det kræver dog opdatering af iOS og tvOS, skriver Macrumors.

tvOS, iOS og macOS

Filmbranchen pålægger diverse begrænsninger på udlejning og køb af film, og betragter ofte forskellige enheder som separate distributionskanaler. Forbrugerne forventer derimod tilgængelighed når-som-helst og hvor-som-helst.

iTunes 12.6 baner endelig vejen for, at en film lejet på en enhed, bliver tilgængelig på tværs af Apples enheder.

Apple tvOS 10


Hidtil har det typisk været sådan, at en lejet film kun er blevet gjort tilgængelig på den enhed, som den blev lejet på - eller på en enkelt enhed af gangen - hvorfor det som hovedregel var bedst at leje filmen på f.eks. Apple TV, hvis man ønskede at se den på den enhed - også selvom det er lettere at indtaste søgninger på iPhone. Lignende begrænsninger, der dikteres af rettighedshaverne, gælder på andre filmtjenester.

For at kunne benytte sig af "rent once, watch anywhere" kræves dog opdatering til iOS 10.3 på iPhone/iPad og tvOS 10.2 på Apple TV4. Disse versioner er pt. i betatest og forventes udgivet snarest.

Det forlyder, at Apple arbejder på at gøre film tilgængelige på iTunes kun 14 dage efter biografpremieren. Før det kan lade sig gøre skal Apple dog have studierne med på idéen.

iTunes 12.6 kan hentes til Mac fra App Store nu.

- Kilde: Macrumors

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |