DR2's skift til HD d. 28. februar kan kræve ny kanalsøgning - FlatpanelsDK
DR2 logo

DR2's skift til HD d. 28. februar kan kræve ny kanalsøgning

23 Feb 2017 | Rasmus Larsen (@flatpanelsdk) |

DR2 overgår til at sende i 720p HD-kvalitet via antennenettet i næste uge, nærmere bestemt den 28. februar. Det kan kræve en ny kanalsøgning på ældre tv-skærme, oplyser DR.

DR2 i HD-kvalitet

Som lovet begynder DR2 at sende i HD-kvalitet via antennenettet. Det sker helt præcis den 28. februar klokken 10.00 oplyser DR.

- ”DR2 skifter fra SD format til HD (720p) på DTT-latformen den 28. februar 2017 klokken 10. For ældre tv kan det medføre at der skal foretages fornyet kanalsøgning hos den enkelte seer” siger Niels Sennicksen, Distributionschef hos DR, til FlatpanelsDK.

Modtager du DR-kanaler via hus- eller stueantenne kan overgangen kræve, at der foretages en ny kanalsøgning på husstandens tv-skærme, hvis du vil blive ved med at se DR2. Kanalen vil ikke længere blive udsendt i SD-kvalitet, da den erstattes af den nye HD-version.

DR K overgik også for nylig til at sende i HD-kvalitet på antennenettet.

DR TV på tvOS


Også ændringer for DR2Syn

Hvordan en kanalsøgning foretages, varierer fra en tv-skærm til en anden. Du skal typisk ind i indstillingsmenuen og finde kanalopsætning. Metoden fremgår af manualen til tv-skærmen.

Niels Sennicksen tilføjer, at kanalen DR2Syn samtidig skifter service-ID. Det betyder ligeledes, at du skal foretages en ny kanalsøgning, hvis du fortsat vil se den.

Samtlige DR-kanaler er tilgængelige i HD-kvalitet via streaming på f.eks. Apple TV. YouSee, Stofa og Waoo har også meldt ud, at de vil lade samtlige DR-kanaler overgå til HD-kvalitet i dere respektive tv-net.



Del på: