Waoo: DR2, DR Ultra & DR Ramasjang i HD fra d. 28. februar - FlatpanelsDK
Waoo

Waoo: DR2, DR Ultra & DR Ramasjang i HD fra d. 28. februar

21 Feb 2017 | Rasmus Larsen |

Waoo melder i dag, at de åbner for DR2, DR Ultra og DR Ramasjang i HD-kvalitet fra den 28. februar. Herudover vil det blive muligt for Waoos kabel-tv kunder at se Viasat Ultra HD uden tv-boks.

Waoo tilbyder flest HD-kanaler

Waoo vil fra den 28 februar tilbyde yderligere tre tv-kanaler i HD-kvalitet. Der er tale om DR2, DR Ramasjang og DR Ultra, som DR sidste år slap løs i HD-kvalitet via streaming og som senest er kommet til YouSee og Stofa.

Med udvidelsen vil Waoo fortsat været den danske tv-udbyder, der tilbyder flest HD-kanaler, lyder det fra selskabet.

- ”I Waoo har vi en strategi om altid at levere bedst mulige billedkvalitet til vores kunder, for de danske TV-seere sætter pris på en høj billedkvalitet. Og nu, hvor DR er klar med HD, er vi glade for at kunne give kunderne det, de gerne vil have. Derfor er det glædeligt, at vi her i februar kan føje yderligere tre HD-kanaler til vores kanaludbud og dermed manifestere vores position som den TV-udbyder i Danmark med flest HD-kanaler,” siger Jørgen Stensgaard, adm. direktør i Waoo.

Hvad angår de praktiske hensyn og kanalsøgning tilføjer Waoo følgende:

- ”Kunder, der har en TV-boks, skal ikke gøre noget for at få de nye HD-kanaler. HD-kanalerne erstatter de tilsvarende SD-varianters plads. Det samme sker for TV-kunder uden boks, hvor langt hovedparten heller ikke skal foretage sig noget. Afhængig af, hvilket TV-apparat, man har, kan det dog være nødvendigt at lave en ny kanalsøgning. De tre SD-varianter vil fortsat være at finde i udbuddet – nu blot på en ny programplads. Waoo fastholder desuden ligeledes kanalerne i deres analoge varianter.”

Waoo 4K-boks


4K uden tv-boks

I samme omgang åbner Waoo for 4K-signalet til kunder, som ikke har en tv-boks. Det gælder vel og mærke kun de kunder, som får Waoo ind via kabel-tv eller antenneforening. Waoo-kunder på IP-tv kan ikke slippe for boksen.

Det betyder konkret, at kunderne vil kunne se kanalen Viasat Ultra HD uden tv-boks. Der udsendes på nuværende tidspunkt ikke andre tv-kanaler i 4K i Danmark. For at modtage kanalen via den indbyggede tuner i din fladskærm skal du sikre, at tuneren har HEVC-dekodning. HEVC er næste generation af MPEG4.

På Waoos tv-boks kan Netflix også modtages i 4K-kvalitet.



Del på:


Flere nyheder

Loewe bild 5 OLED

Loewe 'bild 5' OLED har Dolby Vision & retro-design

23 May 2017 | Rasmus Larsen |
Amazon Channels UK

Amazon lancerer frit valg af tv-kanaler i 3 europæiske lande

23 May 2017 | Rasmus Larsen |
Black Mirror

Netflix: Når seerne får magten, ændrer tv-vanerne sig

23 May 2017 | Rasmus Larsen |
Sony X800 UHD Blu-ray

Sony lancerer med X800 sin første UHD Blu-ray-afspiller

23 May 2017 | Rasmus Larsen |
Amazon Xbox One S

Amazon Video kan nu streames i 4K HDR på Xbox One S

22 May 2017 | Rasmus Larsen |
DR TV

Waoo: "Innovationshykleri i DR"

22 May 2017 | Rasmus Larsen |
Android TV 2017

Video: Første indtryk af ny brugerflade i Android TV

19 May 2017 | Rasmus Larsen |
Philips 2017 OLED

Dansk branche forventer firdobling i salg af OLED-tv i 2017

19 May 2017 | Rasmus Larsen |