Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBlockbuster afprøver nyt "vodcast" format med Anders&Anders - FlatpanelsDK

Blockbuster afprøver nyt "vodcast" format med Anders&Anders

10 Feb 2017 | Rasmus Larsen |

Den populære podcast med Anders Lund Madsen og Anders Breinholt kommer i en ”vodcast” udgave, en slags video-udsendelse, på TDCs Blockbuster. Det sker som led i en satsning på mere dansk indhold og nye typer formater.

Anders&Anders vodcast

De to værter går sammen med TDC om at udvikle en ”vodcast”, der kan ses gratis hver uge på blockbuster.dk. I videoerne følger man som en flue på væggen tilblivelsen af podcasten. Optagelserne foregår ugentligt torsdag eftermiddag og kan ses indenfor 24 timer.

Blockbuster forbindes normalt med film, men satsningen er led i et forsøg med nye produktionsformater og formater. Blockbuster ønsker, at dansk indhold skal spille en større rolle, men i stedet for at kaste sig over storstilede filmprojekter, starter de lidt blødere ud.

- ”Selvom film og serier er det bærende indhold hos os, så har vi ingen planer om at skulle producere store spillefilm og serier. Men vi vil gerne være en del af den udvikling, der lige nu er i forhold til de klassiske formater og i brugernes adfærd og tv-forbrug. Med Anders&Anders kaster vi os over en ny produktionsform og afprøver et helt nyt format med en vodcast,” siger Steffen Trannerup, Marketingdirektør hos Blockbuster.

Anders&Anders


Videoudsendelsen bliver ikke blot en filmet udgave af podcasten. Den får sit eget udtryk, lyder det.

- "Jeg er meget stolt over at have genopfundet et helt begreb (vodcast, red.),” siger Anders Lund Madsen og tilføjer. "Nu kan jeg slappe af og køre resten af karrieren hjem på frihjul. Ja, karriere er måske et stort ord. Men jeg holder virkelig, virkelig meget af min rødhårede ven Anders, og nu har jeg omsider en undskyldning for at være sammen med ham resten af året. Ikke på dén måde. Eller, jo. Hvis det udvikler sig derhenad, så må vi se på det. Ja, hvad ved jeg?”

Der sendes samtidig en tak til Blockbuster for at deltage i projektet.

- ”Jeg glæder mig til at være sammen med Anders på alle de tænkelige måder, der måtte være. Og Blockbuster skal have et stort tak og æren for, at Anders og jeg kan være sammen hver uge og ikke mindst udkomme med en ugentlig podcast resten af 2017. Det føler jeg mig egentlig ret privilegeret over, og jeg kan godt love på egne og Anders vegne, at vi vil gøre vores absolut bedste for at gøre vores lyttere glade hver uge,” siger Anders Breinholt.

Foreløbig er der aftalt 30 afsnit i 2017, som kan ses gratis på blockbuster.dk/anders. Første afsnit kan ses i dag senest klokken 18.00. Det kræver en brugerprofil.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |