Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPlex begynder satsning på indhold med opkøb af nyhedstjeneste - FlatpanelsDK

Plex begynder satsning på indhold med opkøb af nyhedstjeneste

01 Feb 2017 | Rasmus Larsen |

Plex forbindes normalt med adgang til eget indhold, men selskabet påbegynder nu en rejse, der skal bringe indhold udefra til brugerne via streaming. Første skridt er opkøbet af nyhedstjenesten Watchup, der severer video-nyheder fra indland og udland.

Plex vil tilbyde indhold

Watchup blev startet som en streamingtjeneste, der severer nyheder fra udland, indland og dit nærområde som video. De opererer ikke i Danmark, men er tilgængelig i over 100 markeder, hvor de samarbejder med bl.a. CNN, Vox og Al Jazeera.

Watchup er en slags moderne nyhedstjeneste, der serverer videonyheder, som er relevante for dig. Du kan f.eks. vælge lokation og interesser og få serveret nyheder, der dækker dette.

Denne tjeneste skal skyde Plex’s satsning på indhold i gang. Plex har opkøbt selskabet for et ukendt beløb. Foruden de film, tv-serier og billeder, som du har delt over eget hjemmenetværk via Plex, får du således senere i 2017 adgang til nyheder i videoform. Nyhederne stilles til rådighed for alle brugere af Plex.

- ”This kind of awesome, unified experience just isn’t possible for others, and we’re going to be building on that as we move forward to bring news media to you in a holistic manner within Plex,” skriver selskabet.

Plex på Apple TV


Plex har i sine tidlige dage været forbundet med en lidt snusket pirat-kultur, men har i dag udviklet sig til en anerkendt tjeneste til at dele egne mediefiler på tværs af enheder. Plex har apps til en lang række enheder, herunder Apple TV, Smart TV, spilkonsoller, mobil, tablet og PC.

På tværs af platforme har Plex i dag over 10 millioner brugere. App’en er som udgangspunkt gratis at bruge, men man kan købe adgang til yderligere funktioner.

Hvilke andre indholdspartnerskaber Plex har i kikkerten, må vi vente med at få svar på. De gør det dog klart, at det er retningen for fremtiden. Selskabet hentede for nylig $11 mio. dollars fra investorer.

- Kilde: Watchup & Plex

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |