Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAntenne-tv mister frekvenser i 2020, men ønskes sikret frem til 2030 - FlatpanelsDK

Antenne-tv mister frekvenser i 2020, men ønskes sikret frem til 2030

30 Jan 2017 | Rasmus Larsen |

Den Europæiske Broadcast Union og Europa Parlamentet er meget tæt på at være enige om en aftale, der skal sikre antenne-tv i Europa til minimum år 2030. Samtidig må en del tv-kanaler dog vige for at gøre plads til mobilt bredbånd.

Mindre båndbredde fra 2020

I Danmark opererer Boxer TV og DR på antenne-nettet. Begge aktører bruger i dag 700 MHz båndet til at udsende tv-kanaler, hvorfor der fra 2020 skal tages nogle vanskelige valg. Til den tid mister de kapacitet til en del tv-kanaler i nettet.

Det skyldes, at frekvensbåndet over 700 MHz (694-790 MHz), som hidtil har været brugt til tv-signaler, skal overgå til mobilt bredbånd i 2020. Konkret betyder det, at der kommer færre tv-kanaler i nettet, med mindre Boxer og DR kan udnytte kapaciteten bedre via eksempelvis mere moderne komprimering såsom HEVC. EBU lægger dog op til, at lande kan vente til 2022, hvis det er strengt nødvendigt.

Der er netop stemt for forslaget i Europa-Parlamentets Industrikomite. Nu mangler der kun formel godkendelse af forslaget i Europa-Parlamentets plenum, hvilket med al sandsynlighed forventes at ske i marts, hvorefter de konkrete detaljer kan fremlægges i april.


Antenne-tv ønskes sikret til 2030

Aftalen vil desuden sikre antenne-tv frem til minimum 2030 på trods af, at teleselskaberne har presset på for at få konverteret flere frekvenser. Der er tale om frekvenserne 470-694 MHz, som altså med al sandsynlighed forbliver dedikeret udelukkende til antenne-tv.

Senest i slutningen af juni 2018 skal alle EU-lande fremlægge en handlingsplan for overgangen.

- “This agreement ensures that European audiences can continue benefiting from free-to-air TV reception at home, which is crucial to sustain the universality of public service media. At the same time, it puts Europe in the lead when it comes to harmonized spectrum for mobile: 1260 MHz will be available for mobile broadband, which is more than any other region in the world,” sagde Wouter Gekiere, EBU Deputy Head of Brussels Office.

Antenne-nettet leverer tv-signal til 250 millioner europæere, lyder det. På trods af internettets fremmarch sikrer det, at også yderliggende regioner kan få tv-signal.

- “DTT broadcasting is indispensable. There are no other technologies currently out there capable of replicating its advantages, both for viewers and broadcasters. Broadcasting directly connects over 250 million Europeans in their living rooms to European films, documentaries, series, news and sports,” sagde Simon Fell, EBU Head of Technology and Innovation.

Stofa-ejeren, SE-koncernen, meddelte i december 2016, at de opkøber Boxer. Købet mangler kun godkendelse af myndighederne.

Reallokering af 700 MHz-båndet

Ifølge Rådets holdning skal EU-landene reallokere 700 MHz-båndet (694-790 MHz) til trådløse bredbåndstjenester på harmoniserede tekniske betingelser inden 30. juni 2020. Hvis de ikke kan det, kan de af behørigt begrundede årsager beslutte at udsætte adgangen til båndet med op til to år. Årsagerne til udsættelsen kan f. eks. være uløste problemer med skadelig interferens eller grænseoverskridende koordinering.

EU-landene skal senest 30. juni 2018 vedtage en "national køreplan" for, hvordan de vil gennemføre afgørelsen. Køreplanerne bliver offentlige.

Opretholdelse af konventionelle fjernsynstjenester

I Rådets holdning hedder det, at landene skal sikre, at frekvensbåndet under 700 MHz(470-694 MHz) er tilgængeligt for digitalt TV og trådløse mikrofoner mindst indtil 2030 afhængigt af de nationale behov. Det giver den audiovisuelle sektor lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt vedrørende tilstrækkelige ledige frekvenser, så den fortsat kan levere og udvikle tjenester og sikre de nødvendige investeringer.

EU-landene vil på visse betingelser have lov til at anvende disse frekvenser til andre formål, blandt andet mobile internettjenester.
- Kilde: EBU

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |