Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHBO Nordic hæver prisen i februar - FlatpanelsDK

HBO Nordic hæver prisen i februar

24 Jan 2017 | Rasmus Larsen |

HBO Nordic hæver per 7. februar prisen med 10 kroner per måned for at kunne tilbyde “endnu flere af verdens bedste serier”. Eksisterende kunder får et år ekstra på den gamle pris.

Prisstigning på HBO

Præcis 4 år efter lanceringen i februar 2013 hæver HBO Nordic prisen fra 79 kr/md. til 89 kr/md. Det er den første prisstigning fra streamingtjenesten i perioden.

- “Den ‌7. februar ‌2017 vil prisen på vores tjeneste stige fra ‌79 kr./md. til ‌89 kr./md., så vi kan tilbyde vores kunder endnu flere af verdens bedste serier,” skriver HBO Nordic i en email til kunderne.

Eksisterende kunder får lov til at fortsætte på den gamle pris et år yderligere. Denne praksis har Netflix også brugt i forbindelse med prisstigning. Nye kunder hos HBO Nordic kan desuden nå at oprette sig til den gamle pris, hvis de skynder sig.

- “Hvis du tegner abonnement, før prisstigningen finder sted, vil du kunne beholde den nuværende pris frem til den ‌7. februar ‌2018. Start din gratis prøveperiode i dag og find din næste yndlingsserie,” lyder det fra HBO.

HBO Westworld


Følger efter Netflix & Viaplay

Prisstigningen kommer efter Netflix hævede prisen med 10 kr/md. i midten af 2016 og Viaplay hævede prisen over to omgange, først i 2015 og igen i 2016.

Prisstigningerne på streaming har dog stadig været beskende i forhold til tv-pakker, der årligt er steget med helt op til 54 kr/md.

Med den nye pris på 89 kr/md. vil HBO Nordic koste det samme som Netflix. HBO oplyser, at de tilbyder “4000 episoder af serier og hundredevis af film”. Tjenesten kan ses på bl.a. Apple TV, Chromecast, spilkonsol og Smart TV.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |