Dells første HDR PC-skærm er også "verdens tyndeste monitor" - FlatpanelsDK
Dell S2718D

Dells første HDR PC-skærm er også "verdens tyndeste monitor"

16 Jan 2017 | Rasmus Larsen |

Vi spottede flere HDR-kompatible PC-skærme på CES 2017. Dell vil senere i 2017 lancere 27-tommer S2718D, som er selskabets første skærm med HDR (High Dynamic Range). Den har også "world’s overall thinnest profile".

HDR10 – men hvad med hardwaren?

Dell brugte mest energi på at tale om den første 8K- monitor, men selskabet vil også introducere sin første HDR-kompatible skærm.

Dell S2718D


S2718D er, ifølge Dell “the world’s overall thinnest monitor” med “ultrathin bezel on all 4 sides for a visually borderless view”. Når selskaber i dag refererer til “rammeløst” design, mener de, at rammen ikke stikker frem mod brugeren. Der er stadig en ramme omkring skærmpanelet.

Skærmen vil understøtte HDR10-formatet, som også kendes fra tv-verdenen, men Dell var hurtig til at pointere at “has been designed with a PC user in mind and supports specifications that are different from existing TV standards for HDR”.

Det kræver naturligvis, at din PC udsender video eller spil i HDR10-formatet for at få den ønskede effekt, men baseret på det oplyste kontrastforhold (1000:1) lader skærmen til at benytte et IPS LCD-panel. Der er således grund til at være skeptisk.

Dell S2718D


Dell fremviste ikke HDR-video på skærmen, men vi vil alligevel understrege, at vore anmeldelser af IPS LCD-paneler – særligt dem med kant-LED ligesom S2718D – viser, at IPS LCD ikke er i stand til at gengive billedkvalitet, som er i nærheden af HDR.

Der fremhæves andre specifikationer, herunder 2560x1440 pixels, 400 nits maksimal lysstyrke, et 99% sRGB farverum og 178/178 graders betragtningsvinkler. Igen; at kalde sRGB and 400 nits maksimal lysstyrke for HDR er ikke ligefrem det, som vi – og industrien generelt – normalt associerer med HDR.

Den OLED-skærm, som Dell præsenterede på sidste års CES-messe, ville utvilsomt være en bedre kandidat i forhold til at introducere HDR i PC-økosystemet, men lanceringsplanerne er droppet, oplyser selskabet.

Dell fortalte os, at skærmen bliver prissat ”omkring $700” dollars, men de kommenterede ikke på, hvornår den skal lanceres.

Dell S2718D




Del på:


Flere nyheder

Black Friday 2017

Hvad vi holder særligt øje med på Black Friday 2017

17 Nov 2017 | Flatpanels |
Vimeo

Vimeo streamer nu i HDR og 8K-opløsning

17 Nov 2017 | Rasmus Larsen |
Xbox One X

Opdateret: Microsoft retter Blu-ray fejl på Xbox One X

14 Nov 2017 | Rasmus Larsen |
Dolby Vision

Dolby Vision på vej til mere prisvenlige TV efter Vestel-aftale

16 Nov 2017 | Rasmus Larsen |
OLED

Guide: Her kan du se film, serier & sport i 4K UHD og HDR

16 Nov 2017 | Flatpanels |
DVD

Blu-ray er lyspunkt i hastigt faldende dansk marked for filmskiver

15 Nov 2017 | Rasmus Larsen |
Loewe bild 3

Loewes seneste OLED-tv koster 27.999 kr.

15 Nov 2017 | Rasmus Larsen |
Boxer TV

Boxers prisstigninger for 2018 godkendt af myndighederne

15 Nov 2017 | Rasmus Larsen |