Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason3 Hollywood-studier vil udgive Dolby Vision UHD Blu-ray-skiver - FlatpanelsDK

3 Hollywood-studier vil udgive Dolby Vision UHD Blu-ray-skiver

06 Jan 2017 | Rasmus Larsen |

Tre studier - Universal, Warner Bros og Lionsgate - vil udgive UHD Blu-ray-film med Dolby Vision “tidligt i 2017”, har selskaberne bekræftet på CES 2017.

Dolby Vision UHD Blu-ray

Vi mødte Dolby på Wynn-hotellet i Las Vegas i nat og det ville være beskedent at sige, at de var begejstrede for det momentum, som Dolby Vision-formatet har opbygget. Det findes allerede i biografen, streamingtjenester og inden længe på optiske skiver.

Dolby ser 2017 som et “tipping point” for Dolby Vision i hjemmet og når man vandrer rundt på messegulvene på CES, så er det svært at være uenig.

Tre studier har nu lovet at udgive film i Dolby Vision på UHD Blu-ray. Der er konkret tale om Universal, Warner Bros og Lionsgate. Alle tre studier - samt andre - redigerer allerede film i Dolby Vision-formatet til brug i biografer.

- ”Commitment from Lionsgate, Universal Pictures Home Entertainment, and Warner Bros. Home Entertainment for Dolby Vision Ultra HD Blu-ray content is a major milestone for expanded choice and accessibility for consumers,” sagde Curt Behlmer, SVP, Content Solutions and Industry Relations, Dolby Labs. "With Ultra HD Blu-ray, we are able to scale faster to meet the growing demand for Dolby Vision content globally.”

Ingen specifikke filmtitler blev bekræftet.

Dolby Vision


Hvad med resten?

Tre store Hollywood studier er en stærk start, men der mangler stadig vigtige navne på listen.

Særligt Disney springer i øjnene, hvad angår Blu-ray. De har til dato endnu ikke lanceret film på UHD Blu-ray-formatet. Vi havde egentligt forventet, at Disney ville springe på, når Dolby Vision meldte sig på banen.

Så vi stillede naturligvis spørgsmålet. Og Dolby kunne naturligvis ikke kommentere på Disneys vegne. Selskabet sagde dog, at de er i dialog med samtlige studier. Og måske mere betydningsfuldt; de lød meget optimistiske.

Forestil dig blot et øjeblik at se Disney/Pixars ‘Inside Out’. Måske kan det snart lade sig gøre.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |