Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMeget tyder på lancering af LG Wallpaper OLED-tv på CES 2017 - FlatpanelsDK

Meget tyder på lancering af LG Wallpaper OLED-tv på CES 2017

31 Dec 2016 | Rasmus Larsen |

Når CES starter næste uge vil LG med al sandsynlighed præsentere sit ‘wallpaper TV’. Det er et ultra-tyndt OLED-tv på under 1 mm, som ved tidligere demonstrationer har været ophængt på væggen udelukkende ved brug af magneter.

LG Wallpaper TV

Prototyper af wallpaper TV’et er præsenteret ved flere lejligheder og FlatpanelsDK kunne i november eksklusivt afsløre de første detaljer vedrørende 2017 OLED fra LG, herunder en ny W7-serie.

Netop W7-serien ser ud til at blive wallpaper-modellen. LG har nu udsendt teaser-videoen nedenfor som optakt til CES-messen, der starter i næste uge.



Har man set rigtige wallpaper-skærmen i virkeligheden, er videoen ikke til at tage fejl af. Under sloganet “See the Next” vil LG præsentere OLED-tv, der ikke er meget tykkere end et kreditkort.

Da FlatpanelsDK første gang så wallpaper TV’et var der tale om en 55” model, som målte under 1 mm i tykkelsen og vejede under 2 kilogram. Den havde alle stik placeret i en separat boks. Baseret på lækket i november lader det til at LG vil lancere W7 i 65 og 77 tommer og positionere W7 som en ny topmodel - altså til en høj pris.

LG vil også lancere opdaterede versioner af de nuværende modeller. De skal hedde B7, C7, E7 og G7 og kommer i 55 til 77 tommer.

0.97 mm OLED TV panel

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |