Apple frigiver tvOS 10.1 med ny 'TV' app (i USA) - FlatpanelsDK
Apple TV

Apple frigiver tvOS 10.1 med ny 'TV' app (i USA)

13 Dec 2016 | Rasmus Larsen |

Apple har frigivet en opdatering til sit styresystem på tv-skærmen. tvOS 10.1 inkluderer den nye 'TV' app, som er skabt ud fra idéen, at du skal have adgang til alt dit indhold fra samme brugerflade. App’en er kun tilgængelig i USA pt. men den viser, hvilken retning Apple TV styres i.

tvOS 10.1 med ny ‘TV’ app

Apple TV-boksen er tilgængelig på tværs af lande, men den nye ’TV’ app er kun lanceret i USA. For os danskere er det samme historie som for nogle af de andre fundamentale teknologier i boksen, navnlig Siri og universal søgning.

Alligevel giver nyhederne os en indikation om i hvilken retning Apple forsøger at skubbe tv-markedet. Det amerikanske selskab er ved at lægge fundamentet for en mere simpel og intuitiv brugeroplevelse på husets største skærm.

Apple TV


For at muliggøre ‘TV’ app’en, introducerede Apple i sidste uge den såkaldte ”single sign-on” funktion, som skal gøre det nemmere at autentificere tv-apps. Det skal forstås således, at hvis du f.eks. har C More eller HBO igennem dit abonnement hos YouSee, så sikrer funktionen, at du allerede er logget ind på den særskilte C More app. Det er tanken bag – for heller ikke dette virker udenfor USA.

Single sign-on er en af de byggesten, som ligger nedenunder den nye ’TV’ app. Fra app’en får du et fuldt overblik over alle de tv-programmer og film, som du har adgang til igennem dine abonnementstjenester (og gratis tjenester). I stedet for at navigere imellem siloer af apps, får du det hele serveret ét sted. App’en anbefaler desuden nyt indhold og lader dig søge på tværs af tjenester vha. Siri.

I USA skal de imidlertid også forberede sig på visse begrænsninger for ikke alle partnere er klar til at lade indhold indgå i ’TV’ app’en. Netflix har f.eks. indtil videre takket nej. Der mangler også indhold fra Amazon, som endnu ikke er lanceret på Apple TV i nogen form.

Apple TV


Et vigtigt skridt i tv-branchen

Det er svært at benægte at ‘TV’ app’en er et vigtigt skridt frem for en tv-branche, som stadig i det store hele er fanget i en kanal-tankegang. En tv-udbyder såsom YouSee forsøger at gøre noget af det samme på sin nye tv-boks, men her er det tv-kanaler, som er fundamentet. Hos Apple er fundamentet bygget på streaming, hvilket giver mere fleksibilitet.

Apple siger, at den nye app “will completely change how you watch TV on your Apple TV, iPhone and iPad”.

‘TV’ app’en er også tilgængelig på iPhone og iPad i den netop-udsendte iOS 10.2, hvor den erstatter ’Video’ app’en. Selskabet har ikke bekræftet, hvornår de nye muligheder lanceres udenfor USA. Før det kan blive muligt i Danmark, skal vi formentlig have lært Siri at tale dansk.

tvOS 10.1 følger efter tvOS 10, der bød på nyheder såsom Dark mode, ny Apple Music app, Memories i Foto-app’en, Continuity tekstfelt på iPhone, automatisk installering af apps, udvidet HomeKit-styring af hjemmet mm..

tvOS 10.1 indeholder også de sædvanlige "fejlrettelser og optimeringer".



Del på:


Flere nyheder

Philips 2017 OLED

Philips POS9002 OLED modtaget

22 Aug 2017 | Flatpanels |
DR byen

Danskere skal have over 3 mia. tilbage i DR-licens, vurderer momseksperter

21 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Elgiganten Frb Centret

Elgiganten i Frb. Centret genåbnes på fredag med "vanvittige åbningstilbud"

21 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Assassins Creed Origins

Microsoft: Over 100 spil i 4K og/eller HDR til Xbox One X

21 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Panasonic EX700

Vinderen af Panasonic 4K TV konkurrencen er...

20 Aug 2017 | Flatpanels |
Best HDR TV

Oversigt: Bedste HDR TV

18 Aug 2017 | Torben Rasmussen, Rasmus Larsen |
LG wallpaper OLED

LG lancerer 77" version af 'wallpaper OLED'

18 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
LG B7 OLED

Status på HDR: Hollywood, TV, film, spil, biografer & formater

17 Aug 2017 | Rasmus Larsen |