Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple vil have film på iTunes 2 uger efter biografpremieren - FlatpanelsDK

Apple vil have film på iTunes 2 uger efter biografpremieren

08 Dec 2016 | Rasmus Larsen |

Fra 90 dage – eller mere – til 14 dage. Det er hvad nogle af de største Hollywood-studier overvejer at gå med til og lade Apple iTunes  udleje film langt hurtigere – men også dyrere – efter biografpremieren. Det skriver Bloomberg. Biograferne modsætter sig.

Kortere eksklusivperiode i biograf

Store film sælges i ”vinduer” og det første tilhører biografen. Biograferne har på nye filmudgivelser en eksklusivperiode, der i USA typisk er 90 dage eller mere, og i Danmark typisk 3-6 måneder.

Denne model blev skabt, da filmruller skulle rykkes fysisk og filmskiver regerede i hjemmet, men den er blevet presset af streamingteknologi, som giver nye muligheder. Et studie i USA kan eksempelvis udgive en film overalt i verden på samme tid, men etablerede markedsstukturer forhindrer det.

Det er denne periode, som Apple og andre forsøger at få reduceret til 14 dage, så film kan sælges langt tidligere på eksempelvis iTunes via Apple TV-boksen. Apple har haft samtaler med 21st Century Fox, Warner Bros og Universal Pictures, hvor visse personer i chefpositioner er villige til at imødekomme kravene, ifølge Bloomberg.

Film vil dog samtidig blive dyrere, hvis de skal kunne udlejes så tidligt. Der nævnes en pris på mellem $25 til $50 dollars per titel. I dag koster en ”premierefilm” på iTunes typisk $20 dollars at købe og $6 dollars at leje 3-6 måneder efter biografpremieren.

Kevin Tsujihara, CEO for Warner Bros, mener at hurtigere tilgængelighed vil kunne reducere piratkopiering. Andre parter er dog stadig nervøse for, at folk vil opstille f.eks. et videokamera og optage filmen i hjemmet eller på anden ”rippe” en 1:1 kopi.


Ny Apple TV


Biografer modsætter sig

Biografer har kæmpet for at beholde eksklusivperioden, men er over de seneste år gået med til at reducere biografvinduet en smule. De argumenterer for, at det er i biografen, at film indtjener den klart største del af kagen.

Biograferne er imidlertid presset fra flere fronter. Foruden Apple arbejder en ny tjenesten kaldet The Screening Room på at udleje film samtidig med biografpremieren. Netflix er også begyndt at producere egne film og i løbet af 2017 introduceres vi for kendte ansigter såsom Brad Pitt, Will Smith og Adam. Disse film får premiere på Netflix i hele verden samtidig og er desuden blevet tilbudt biografer, som indtil videre har valgt at boykotte dem.

The Screening Room vil noget utraditionelt tilbyde biograferne en andel af salget for at få en fod indenfor døren. De vil streame film via egen boks, ligesom Apple gør det med Apple TV og iTunes. Modsat iTunes vil de vandmærke film. Selvom store navne som Steven Spielberg, Peter Jackson, Martin Scorsese og J.J. Abrams støtter op, har der dog været relativt stille om The Screening Room siden foråret.

Biograferne presses også teknologisk af tv-industrien. Stuerne udstyres med stadig større tv-skærme med 4K-opløsning og HDR (High Dynamic Range). Nogle enkelte biografer kan tilbyde det samme – dog ingen biografer i Danmark – men billedoplevelsen i stuen er på flere parametre ved at overhale biografoplevelsen.

Apple har stadig til gode at kaste sig over de nye billedteknologier, men det forventes implementeret i en ny version af Apple TV-boksen næste år. Det forekommer sandsynligt, at Apple forsøger at få Hollywood med på idéen før den nye hardware lanceres.

Diskussionen er et klassisk teknologiparadoks, som allerede har ændret mange markeder fundamentalt og nedbrudt de etablerede spiller. Alle tidligere establishmenter, der har forsøgt at modsætte sig teknologiudviklingen og internettets momentum, har på den lange bane kæmpet forgæves. Om biograferne bliver undtagelsen, må tiden vise.

- Kilde: Bloomberg

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |