Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony vil lancere OLED-tv på CES 2017 - rygte - FlatpanelsDK

Sony vil lancere OLED-tv på CES 2017 - rygte

05 Dec 2016 | Rasmus Larsen |

Efter flere års rygter lader det til, at Sony endelig lancerer et OLED-tv på næste måneds CES 2017 messe i Las Vegas, ifølge flere kilder, inklusiv Forbes. Skærmen skal angiveligt benytte et af LG.Display’s OLED-paneler.

Sony OLED på CES 2017?

Dette er bestemt ikke første gang, at vi hører om et OLED-tv fra Sony. Tilbage i 2013 – på CES 2013 messen – fremviste Sony sågar i samarbejde med Panasonic et 56” 4K OLED-tv for offentligheden.

Det blev aldrig til mere og de to japanske selskaber valgte at afslutte samarbejdet senere i 2013. Panasonic lancerede et par år efter, i 2015, sit første OLED-tv baseret på et panel fra LG.Display.

Sony 4K OLED-TVSony 56” 4K OLED TV – CES 2013


Vi hørte første gang om Sony’s fornyede interesse i at lancere et OLED-tv i september 2016. Dengang skrev BusinessKorea, at “Panasonic and Sony are expected to launch OLED TVs”. I starten af november skrev italienske medier så, at de havde hørt, at Sony havde fremvist OLED-tv til udvalgte personer under fortroligshedsaftaler. Vi læste det hele, men forblev skeptiske og følte os ikke helt overbeviste.


LG.Display indeni

Mediet Forbes har nu meldt sig ind i koret og skriver: “A UK PR representative - for a brand other than Sony - asked me recently if I was aware of a UK event they’d been informed about at which Sony had unveiled a new range of OLED TVs”.

Artiklen peger yderligere på en rapport af koreanske ETNews, som øjensynligt mere eller mindre bekræfter, at aftalen er i hus og at Sony vil indkøbe OLED-paneler fra LG.Display. ETNews hævder at vide, at Sony vil lancere tv-skærmen på CES-messen i januar 2017.

Læs også: LG's 2017 OLED-tv skal hedde B7, C7, E7, G7 & W7 - kommer i 55-77"

Sony producerer allerede OLED-monitorer til professionelt brug og har ønsket at træde ind på markedet for OLED-tv i årevis. Ligesom Samsung har selskabet dog ikke haft held med at masseproducere den nye generation af skærme i eget hus.

Vi forholder os rolige – og stadig en smule skeptiske – indtil videre, men da CES 2017 kun ligger en måned ude i fremtiden, får vi snart et definivt svar. FlatpanelsDK er som sædvanlig i Las Vegas på CES.

- Kilde: Forbes, ETNews, Dday.it, BusinessKorea

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |