YouTube udruller live-streaming i 4K og 360-grader - FlatpanelsDK
YouTube 4K

YouTube udruller live-streaming i 4K og 360-grader

01 Dec 2016 | Rasmus Larsen |

For 6 år siden tog YouTube første skridt og lancerede streaming i 4K-kvalitet. Fra i dag kan du live-streame i 4K-opløsning og 360-grader, bekræfter selskabet. Det skydes i gang i nat med Game Awards, hvor danske INSIDE er nomineret.

Direkte fra Game Awards i nat

Har du lyst til at opsætte et lille studie i hjemmet eller baghaven, kan du uden større besvær, og med kun en mobiltelefon i hånden, sende live-video ud til hele verden i højere videokvalitet end næsten samtlige tv-kanaler i æteren tilbyder.

Det siger lidt om, hvor langt YouTube – og streamingteknologi generelt – er kommet.

- ”Today, we’re proud to say that we’re taking 4K video one step further with the launch of 4K live streaming for both 360-degree videos and standard videos,” siger Kurt Wilms, Senior Product Manager, YouTube.

Showet skydes i gang med Game Awards 2016 (”spilverdenens Oscar”) i nat. Her er danske Playdead’s INSIDE nomineret til ”Game of the Year” sammen med prominente – og langt dyrere – Uncharted 4, Titanfall 2, Overwatch og Doom. INSIDE er også nomineret i ”Best Narrative”, ”Best Art Direction”, ”Best Music/Sound Design” og “Best Independent Game”.

Game Awards vil kunne opleves i 4K UHD-opløsning og 360-grader. Sidstnævnte gør det muligt at dreje kameravinklen i hvilken som helst retning, man ønsker. Det er ikke ægte virtual reality med 3D-dybde, men et skridt på vejen.

Game Awards


Oplagt til koncerter, events mm.

Selskabet forestiller sig, at teknologien vil være særligt oplagt til koncerter, events og lignende, men du kan også selv prøve kræfter med teknologien.

2-3 gange højere bitrate end Netflix og Viasat’s UHD
- “Basically, 4K makes everything better to look at. And because we support 4K at up to 60 frames per second, creators can make content that looks silky smooth, and more realistic than ever before,” tilføjer selskabet.

Live-streaming i 4K fra YouTube kan udsendes med en bitrate i op til 51 Mb/s, hvilket er 2-3 gange højere end Netflix og Viasat’s UHD sportskanal.

Læs også: YouTube streamer nu i HDR

YouTube’s 4K kan opleves på en PC/Mac eller på et Ultra HD-tv, som understøtter Google’s VP9-komprimeringsformat. Det er typisk 2015 og 2016 Smart TV fra den øvre prisende eller bokse såsom Nvidia Shield eller Chromecast Ultra.

- Kilde: YouTube



Del på:


Flere nyheder

Stretchable OLED

Samsung fremviser skærm der kan strækkes

24 May 2017 | Rasmus Larsen |
Loewe bild 5 OLED

Loewe 'bild 5' OLED har Dolby Vision & retro-design

23 May 2017 | Rasmus Larsen |
Amazon Channels UK

Amazon lancerer frit valg af tv-kanaler i 3 europæiske lande

23 May 2017 | Rasmus Larsen |
Black Mirror

Netflix: Når seerne får magten, ændrer tv-vanerne sig

23 May 2017 | Rasmus Larsen |
Sony X800 UHD Blu-ray

Sony lancerer med X800 sin første UHD Blu-ray-afspiller

23 May 2017 | Rasmus Larsen |
Amazon Xbox One S

Amazon Video kan nu streames i 4K HDR på Xbox One S

22 May 2017 | Rasmus Larsen |
DR TV

Waoo: "Innovationshykleri i DR"

22 May 2017 | Rasmus Larsen |
Android TV 2017

Video: Første indtryk af ny brugerflade i Android TV

19 May 2017 | Rasmus Larsen |