Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonElgiganten: Black Friday 2016 bliver den suverænt største handelsdag - FlatpanelsDK

Elgiganten: Black Friday 2016 bliver den suverænt største handelsdag

21 Nov 2016 | Rasmus Larsen |

Det er ikke mere end 4-5 år siden, at de danske forhandlere begyndte at støtte op om Black Friday. Konceptet vokser med raketfart i Danmark og Elgiganten forventer nye rekorder i år. De forventer, at det bliver den største handelsdag nogensinde.

Bemærk: Se de bedste 2017-tilbud i vores Black Friday 2017 oversigt, som nu er online!

Suverænt største handelsdag

Black Friday er, ligesom Valentinsdag, et amerikansk koncept, som danskerne har taget til sig. Den sidste fredag i november, og dagen efter Thanksgiving, står i tilbuddenes tegn.

I forbindelse med forberedelserne til Black Friday 2016 har de danske forhandlere generelt udtrykt store forventninger overfor FlatpanelsDK. Konceptet er på rekordtid vokset. Fra midnat mellem torsdag og fredag sidder forbrugerne klar. I de seneste par år har det betydet nedbrud på hjemmesiden hos mange af de største elektronikforhandlere.

Det håber forhandlerne i år at have fået styr på, men reelt ved de ikke, hvor meget det vokser igen i år. Elgiganten har imidlertid et konkret bud. De mener nemlig, at det bliver ” årets suverænt største handelsdag overhovedet”. Dette bakker Dansk Erhverv op om efter en analyse.

- ”Vi har afholdt Black Friday i Elgiganten de sidste 3 år, og vi har set, at fænomenet er vokset med raketfart. I år oplever vi, at interessen har fået endnu et nøk opad, og vi vil selvfølgelig gøre vores til at give danskerne et brag af en tilbudsdag både online og ude i vores 40 fysiske butikker,” siger adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

Black Friday


På fredag den 25. november

Elgiganten tilføjer, at de mere end en kvart million danskere besøgte hjemmesiden sidste år. De forventer, at det tal stiger yderligere i år.

- ”Vi ved, at folk elsker en god overraskelse, så vi afslører først tilbuddene på dagen, men jeg tør godt garantere, at der er noget at glæde sig til, og at der vil være noget for enhver smag, hvad end man er på jagt efter en fladskærm, en bærbar pc, en ny smartphone eller en vaskemaskine,” afslutter Peder Stedal.

Hos Elgiganten holder man Black Friday både i butik fra kl. 7.00 og på hjemmesiden fra kl. 00.00 mellem torsdag og fredag. Andre forhandlere starter ligeledes tidligt i butikkerne og ved midnat online.

Se også hvilke produkter vi holder øje med på Black Friday

FlatpanelsDK samler på dagen alle de bedste tilbud i en stor oversigt, som opdateres hele dagen. Vi besvarer også spørgsmål i kommentarsektionen til artiklen. Hold øje med artiklen senere på ugen.

Black Friday falder i år på fredag den 25. november.

Opdatering: Oversigten over bedste Black Friday 2016 tilbud er online

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |