Telia TV app er klar på Apple TV - FlatpanelsDK
Telia TV Apple TV

Telia TV app er klar på Apple TV

19 Oct 2016 | Rasmus Larsen |

Telia er den første traditionelle tv-udbyder, som lancerer en app til Apple TV-boksen. Med app’en får du adgang til tv-kanaler, arkivindhold og indhold fra visse samarbejdspartnere såsom HBO. TV3-kanalerne må du dog undvære.

Telia TV på Apple TV

Telia TV er en klassiske tv-tjeneste, som har omdrejningspunkt om tv-kanaler. Men i stedet for at modtage kanalerne via antennestikket, kan du streame dem til sine internetopkoblede enheder.

Telia TV er netop frigivet som app til Apple TV4 – altså den nye boks med tvOS og app-butik. Samtlige danskere med en internetforbindelse – ingen særlige tv-kabler eller aftaler påkrævet – kan købe adgang til tre pakker.

De tre tv-pakker:
  • Den lille pakke (4ONE) med 15 kanaler koster 99 kr/md.
  • Den mellemste pakke (4MORE) med 25 kanaler koster 249 kr/md.
  • Den største pakke (4ALL) med 47 kanaler koster 329 kr/md.

    Telia TV på Apple TV


    Telia TV mangler imidlertid kanalerne fra MTG (Viasat). Det vil altså sige ingen TV3-kanaler til de sportsinteresserede. Det er ikke unikt for app’en på Apple TV. Sådan har det været siden Telia TV tjenesten blev relanceret i november 2014.

    Ud over tv-kanaler, kan du med Telia TV se arkivindhold – altså udsendelser som er sendt på tv-kanalerne for nylig. Det er forskelligt hvor længe indholdet fra en given kanal ligger tilgængeligt, afhængigt af aftalen imellem parterne. App’en har desuden en søgefunktion og en tv-guide, hvorfra du kan få overblik over hvad der sendes på de enkelte tv-kanaler. Som du kan se på billedet herunder, er der også adgang til HBO Nordic’s indhold. HBO har i øvrigt også egen app til Apple TV.

    Da Telia TV blev lanceret i 2014 blev der kun leveret HD-kvalitet til egen tv-boks. FlatpanelsDK er ikke bekendt med om det har ændret sig i mellemtiden. Der kan streames til maksimalt to skærme på samme tid.

    Telia TV på Apple TV


    Første tv-kanaludbyder på Apple TV

    Telia bliver dermed den første af de traditionelle tv-udbydere, som omfavner Apple TV. Waoo meldte i 2015 en lignende streaming-tjeneste, med tv-kanaler, på vej, men den er endnu ikke lanceret pga. rettighedsstridigheder.

    YouSee, Boxer, Canal Digital og Stofa har indtil videre holdt sig fra Apple TV og i stedet foretrukket at lancere egne tv-bokse. Viasat driver som bekendt Viaplay som en separat streamingtjeneste.

    Telia TV på Apple TV


    Telia TV virkede allerede med Airplay på Apple TV, Google Cast på Chromecast og Android TV samt mobil, tablet og PC. Herudover findes en tv-boks fra Telia. Har du et abonnement, har du adgang på tværs af alle disse enheder.

    App’en kan hentes fra tvOS App Store nu. Telia TV tilbyder en gratis prøvemåned på telia.dk.

    - Kilde: Telia via Recordere



  • Del på:


    Flere nyheder

    Dolby Vision Atmos

    Første live-transmission i Dolby Vision og Dolby Atmos gennemført

    25 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    Dell U3818DW

    Dell introducerer 38" buet U3818DW monitor med USB Type-C

    25 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    Sony Dolby Atmos soundbar

    Sony lancerer sin første Dolby Atmos-soundbar

    24 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    TCL Roku TV

    Førende tv-platform i USA runder 15 mio. aktive brugere

    24 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    Farang C More

    Interview: C More søsætter satsning på originalt indhold

    21 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    Dolby Vision

    Paramount vil frigive film i Dolby Vision & Atmos på UHD Blu-ray

    21 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    Dunkirk

    Christopher Nolan kritiserer skarpt Netflix's filmsatning

    20 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    Bedste mediebokse

    Guide: Bedste mediebokse til HBO, Netflix, TV2 Play, Viaplay m.fl.

    19 Jul 2017 | Flatpanels |