Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOculus vil skabe VR-headset uden ledninger, fremviser prototype - FlatpanelsDK

Oculus vil skabe VR-headset uden ledninger, fremviser prototype

07 Oct 2016 | Rasmus Larsen |

Virtual reality uden ledninger eller en indsat mobiltelefon. Det bliver fremtiden for Oculus, men for at komme dertil skal en masse brikker falde på plads. På gårsdagens Connect-konference fremviste de ”Santa Cruz”-prototypen.

Oculus Rift uden ledninger

Hvis du vil opleve den bedst mulige virtual reality i dag, kommer du ikke udenom som minimum 1 ledning imellem Oculus Rift og PC’en plus et eksternt kamera. Endnu værre står det til på HTC Vive, hvor du yderligere skal koble stuen op med eksterne kameraenheder.

Med så klodsede løsninger kommer virtual reality ikke ud til masserne. Det erkender Oculus. Derfor arbejder selskabet på en ny version af Oculus Rift-headsettet, der til at starte med skal placere sig i en kategori mellem den nuværende Oculus Rift til PC og Samsung Gear VR (der bruges Oculus-teknologi), hvori en telefon skal monteres.

Oculus Rift Santa Cruz


På gårsdagens Connect-konference fremviste Oculus en såkaldt ”Santa Cruz”-prototype. Den fungerer som selvstændig enhed, så alt hvad du skal gøre for at opleve de virtuelle verdener, er at iføre dig den. Processorer, sensorer, skærme, lyd og alt det andet er indbygget.

For at komme i mål skal Oculus først og fremmest have styr på sporingen af hovedets position; hvad branchen kalder ”inside-out-tracking”. Det er sværere end det lyder . Herudover skal regnekraften i headsettet naturligvis kunne rendere den virtuelle grafik. Selvom mobilprocessorer i dag bliver stadig kraftigere, er de endnu ikke i nærheden af at matche en high-end PC.

Oculus Rift Santa Cruz


Flere medier, herunder The Verge og TechCrunch, fik lejlighed til at prøve prototypen, som beskrives som værende i et meget tidligt stadie. De påpeger begge flere problemer, men kunne dog også berette, at prototypen overordnet virker efter hensigten.

At dømme ud fra præsentationen, billeder og beskrivelser, ser det imidlertid ud til, at VR til massemarkedet stadig har lange udsigter.



Lavere PC-krav, Touch, Earphones

Ved konferencen meldte Oculus i øvrigt ud, at deres Touch-controllere kan leveres fra 6. december. De skal koste $199 dollars. 35 spil forventes at virke med Touch-controllerne fra start.

Der blev også lanceret et par “Oculus Earphones”, et par høretelefoner med bedre bas og ”passive noise isolation”. De kan ligeledes leveres fra 6. december og skal koste $49 dollars.

Endelig kan Oculus vha. en teknologi kaldet ”Asynchronous Spacewarp” (ASW) bringe kravene til PC-hardware markant ned. De forklarer, at det fremover er tilstrækkeligt at afvikle spil ved 45 billeder per sekund – mod kravet på 90 hidtil. 90Hz vil naturligvis stadig give den bedste oplevelse. Med brug af AWS kan en ”Oculus Ready” PC komme ned under $500 dollars i pris.

Oculus har allerede investeret tæt på 1,7 mia. kroner i virtual reality-indhold. På Connect-konferencen fortalte Facebook, der i dag ejer Oculus, at de har øremærket yderligere 1,7 mia. kroner til indhold.


- Kilde: Oculus Connect

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |