Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips lancerer 65" 7601 med HDR og bagbelyst LED - FlatpanelsDK

Philips lancerer 65" 7601 med HDR og bagbelyst LED

23 Sep 2016 | Rasmus Larsen |

Den nye 65” 7601 kan vel nok karakteriseres som Philips’ første rigtige HDR-skærm. Den opnår HDR-effekten ved at tage et bagbelyst LED-system med zone-styring af lyset i brug. 7601 har naturligvis også Ambilight, Android TV og 4K UHD, og er netop kommet i handlen.

Med teknologi fra 9-serien

7601 skulle have været lanceret tidligere på året, men som så meget andet i denne branche, blev den forsinket. Nu er den her endelig og Philips lægger vægt på, at gør brug af teknologi, som hidtil har været forbeholdt topmodellerne i 9-serien.

Helt specifikt er der tale om en LED-bagbelysning med zone-styring – såkaldt ”local dimming” – i 128 zoner. Det gør det muligt at styre de lyseste og mørkeste områder i billedet mere præcist end på normale LCD-skærme, hvor lyset styres overordnet for hele skærmarealet. Selvom Philips’ andre 2016-modeller kan modtage HDR-signaler, gør systemet – groft sagt - 7601 til Philips’ første model, som kan gengive HDR. 7601 kan levere op til 700 nits lysstyrke.

Philips 7601


Tv’et har desuden 4K Ultra HD-opløsning, 3-sidet Ambilight, Android TV, HEVC og VP9 dekodning samt et udvidet farverum på LCD-panelet. Den har dog ikke twin-tuner ligesom nogle af de dyrere modeller, men holder fast i den polerede aluminiumsramme.

Få overblikket over Philips’ 2016-modeller her

Philips 7601 findes kun i 65 tommer kaldet 65PUS7601. Skærmen kan nu købes hos de danske forhandlere. Se priser her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix' satsning på live-sport begynder at tage form

29 Mar 2024 |

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |