Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonToshiba TV gør comeback i Europa, produceret af Vestel - FlatpanelsDK

Toshiba TV gør comeback i Europa, produceret af Vestel

04 Sep 2016 | Rasmus Larsen |

Toshiba og Vestel annoncerede på IFA 2016, at de har indgået et strategisk partnerskab. Du kan forvente at se tv-skærme med Toshiba-logoet gøre comeback i Europa. Skærmene vil blive produceret af Vestel.

Toshiba TV, made by Vestel

Tyrkiske Vestel er Europas største tv-fabrikant – hvis Tyrkiet medregnes i Europa – og selvom du muligvis aldrig før har hørt om dem, har du nok hørt om nogle af de mærker, som Vestel producerer skærme under. Et af mærkerne er Hitachi, og nu tilføjes Toshiba til folden.

Det er mindre end to år siden, at Toshiba trak sig fra det europæiske tv-marked. Det nye partnerskab med Vestel skal hjælpe dem tilbage. Vestel siger, at de “vil være ansvarlige for produktion, salg, markedsføring og lager på det europæiske marked for tv-skærme med Toshiba-logoet på, alt imens der samarbejdes tæt med Toshiba’s forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsafdeling”. De mener, at Toshiba stadig har et stærkt brand i Europa.

- "With this strengthened partnership, we look forward to maximizing Toshiba's potential for further growth and market reach. Already a renowned and trusted household name with a reputation for high quality, Toshiba will be positioned as our premier TV brand for Europe. We'll be working hard to consolidate this market position, drawing on our manufacturing strength to collaborate with Toshiba on future product designs and developments." sagde Turan Erdogan, CEO for Vestel Group.

Toshiba Vestel


Vestel tilføjede, at “de to selskaber har skitseret ambitøse vækstplaner for det europæiske tv-marked med et mål om at overgå Toshibas tidligere markedsposition” og det tilføjes, at der vil blive estableret ”bred distribution på det europæiske forbrugermarked”.

På IFA fremviste Vestel også deres første OLED-tv. Selskabet har endnu ikke kommenteret på hvilke tv-skærme, der skal lanceres under Toshiba-mærket, men det er bestemt ikke usandsynligt, at vi inden længe får et Toshiba OLED-tv at se.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |