Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOp mod 100.000 husstande forventes at fravælge tvungen tv-pakke - FlatpanelsDK

Op mod 100.000 husstande forventes at fravælge tvungen tv-pakke

01 Jul 2016 | Rasmus Larsen |

Loven om frit valg af tv træder i kraft i dag den 1. juli 2016. Dermed bliver 650.000 husstande inden længe sat fri, så de ikke længere er stavnsbundet til en tv-pakke, hvilket 100.000 husstande ventes at reagere på.

Loven træder i kraft i dag

Engang var der få tv-kanaler, så kom der flere og i dag kan danskerne få tv-indhold leveret på mange forskellige måder, inklusiv via internettet. Alligevel har 650.000 husstande været stavnsbundet til en tv-pakke igennem boligforeningen.

Det ændrer sig fra og med i dag, hvor loven om frit tv-valg træder i kraft. I første omgang sættes lidt over 500.000 husstande fri og inden udgangen af 2017 vil yderligere 130.000 husstande, der er bundet til gamle sløjfeanlæg i foreningen, blive sat fri.

- ”Tusindvis af husstande er i dag bundet til at betale for en tv-pakke, som de ikke ønsker. Den nye lov åbner for, at også tv-seerne i ejendomme med en fælles tv-løsning selv får lov at vælge til eller fra blandt de mange tv-tilbud, som i dag er på markedet.” siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Søren Bo Rasmussen.

100.000 vil framelde sig

Ud af de 650.000 forventes op mod 100.000 husstande at fravælge den tv-pakke, som de er stavnsbundet til igennem foreningen. Enten for helt at slippe for tv-kanaler eller for at skifte tv-leverandør eller gøre brug af streamingtjenester. Hvis man udelukkende vil se DR’s kanaler kan de ses med egen antenne eller via streaming over internettet.

Det skønnes, at husstandene i gennemsnit vil spare 150 kroner om måneden. Beregningerne stammer fra en analyse, som konsulenthuset Incentive har foretaget for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sidste år.

Det vil dog ikke ske henover natten. Selvom loven træder i kraft i dag, kan der være en længere opsigelsesperiode i kontrakterne, som den enkelte husstand skal være opmærksom på. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer beboere til at tage kontakt til deres bestyrelse eller udlejer. De har også en vejledning her.

De resterende husstande, som gerne vil fortsætte med at aftage tv-kanalerne i foreningen, kan stadig høste fordele fællesløsningerne, bemærker styrelsen.

- ”De fleste af tv-seerne i foreninger ventes at fortsætte med at købe tv via foreningen, fordi det fortsat vil være billigst, hvis man ønsker mange tv-kanaler. De kan måske komme til at stå tilbage med en marginalt dyrere tv-løsning, fordi de bliver færre om at dele regningen,” siger Søren Bo Rasmussen.

Det er stadig tilladt at tvangsbinde beboere til at aftage bredbånd igennem foreningen selvom der er i dag findes alternativer i form af 4G-dataforbindelser.

- Kilde: Forbrug.dk

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix' satsning på live-sport begynder at tage form

29 Mar 2024 |

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |