Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBiografer kan nu sætte billetpriser frit, slut med ulovlige prisaftaler - FlatpanelsDK

Biografer kan nu sætte billetpriser frit, slut med ulovlige prisaftaler

26 May 2016 | Rasmus Larsen |

Brancheforeningerne ”Danske Biografer” og ”Foreningen af Filmudlejere i Danmark” har igennem flere år håndhevet en regel om, at biografer højest må give 20% rabat på billetpriser. Konkurrencerådet har påbudt brancheforeningerne at bringe den ulovlige praksis til ophør.

Slut med ulovlige prisaftaler

Hidtil skulle biograferne have lov af filmudlejer eller brancheforening til at give over 20% rabat på biografbilletter. Sådanne aftaler ikke lovlige efter gældende lov da de er konkurrencebegrænsende, hvorfor Konkurrencerådet har afgjort, at aftalen skal bringes til ophør.

Biograferne kan fremover konkurrere frit på billetpriser
- ”Den enkelte biograf kan efter Konkurrencerådets afgørelse frit tilbyde biografgængerne rabatordninger. Hidtil skulle biograferne ifølge aftalerne have lov af filmudlejeren eller brancheforeningen. Det har begrænset konkurrencen og kan i sidste ende have medført for høje priser på biografbilletter,” siger Jakob Hald, Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Aftalen om prisfastsættelse omfatter ifølge styrelsen størstedelen af filmudlejere i Danmark og næsten alle biografer. Aftalen er i strid med konkurrencelovens §6 og TEUF art. 101, da den har konkurrencebegrænsende formål.

Ud over at brancheforeningerne skal bringe 20-procentsaftalen til ophør, er de blevet påbudt ikke i fremtiden at indgå lignende aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen eller fastsætte priserne. Hele afgørelsen kan læses her.

- ”Jeg håber, at biograferne i Danmark vil gribe den nye mulighed for at konkurrere på priser. Konkurrencerådets afgørelse åbner også gode muligheder for at biograferne kan udvikle nye forretningskoncepter i kampen om at tiltrække flere biografgængere,” afslutter Jakob Hald.

Afgørelsen fra Konkurrencerådet betyder, at biograferne fremover kan konkurrere frit på billetpriser til glæde for forbrugerne.

- Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |