Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBoxer understøtter nu Chromecast - FlatpanelsDK

Boxer understøtter nu Chromecast

15 Apr 2016 | Rasmus Larsen |

Boxer har opdateret deres app til iPhone/iPad og Android-enheder. En af nyhederne er understøttelse af Chromecast, så du nemt og trådløst kan få tv-kanalerne op på husets store skærm.

Boxer med Chromecast

Med tilføjelsen af Chromecast support gør Boxer det mere fleksibelt at se tv-kanaler. Du kan naturligvis fortsat bruge en antenne til at hive kanalerne ned på tv-skærmen, men med Chromecast understøttelse kan man køre udenom antennen og få tv-kanalerne op på stue-tv'et via streaming over internettet.

Boxer Play


Når du ser en tv-kanal i app’en kan du ved at trykke på Cast-ikonet rykke billedet over på tv-skærmen. Det kræver blot, at du har en Chromecast sat til tv-skærmen. Nyere tv-skærme fra Sony og Philips har samme funktionalitet indbygget og kan endda tænde fra stand-by, når du sender en tv-kanal over på skærmen.

Boxer Play app’en tilbyder alle Boxer’s kanaler. Udbyderen indførte for nylig frit valg af tv-kanaler, så du kan vælge kun de kanaler du ønsker. Fra app’en er der desuden adgang til tv-arkivet, så du kan se tv-udsendelser, når det passer dig.

Boxer har ikke kommenteret på hvorvidt de arbejder på Airplay eller apps til diverse tv-styresystemer.

Opdateringen kan hentes nu og er naturligvis gratis.

Ændringer i opdatering:
  • Chromecast-understøttelse
  • Opdateret menu uden Boxer Bio og Play-tjenester
  • Ny og forbedret medieafspiller
  • Mulighed for at lave sin egen favoritliste med foretrukne kanaler
  • Nyt Robert app-ikon
  • Mindre fejlrettelser

    - Kilde: Boxer via Recordere.dk
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |

    Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

    23 Apr 2024 |

    Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

    22 Apr 2024 |

    Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

    22 Apr 2024 |