Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL lancerer ny S79-serie af UHD-tv, priser fra 6.990 kr - FlatpanelsDK

TCL lancerer ny S79-serie af UHD-tv, priser fra 6.990 kr

06 Apr 2016 | Rasmus Larsen |

Kinesiske TCL sender deres nye S79-serie af Ultra HD-skærme i handlen i denne måned. Skærmene kommer i formater fra 50 til 65 tommer og prisen starter på 6.990 kroner.

Slanke skærme til attraktive priser

Når TCL selv skal beskrive deres nye tv-skærme, lægger de vægt på den slanke profil, de tynde rammer, Ultra HD-opløsningen, det større farverum og de gunstige priser.

TCL S79


S79-serien er den første nyhed fra TCL i 2016 og den positioneres som en serie af tv-skærme i mellemklassen. I 2016 betyder det, ifølge TCL, at man får en højere opløsning og et større farverum (96% af NTSC), men ingen understøttelse af HDR. Senere på året lanceres en såkaldt Xclusive-serie.

Skærmene kan stå placeret på en skænk på de to metalfødder eller hænge på væggen. Skærmen måler blot 9,9 millimeter på det tyndeste punkt, men vær opmærksom på, at der sidder en elektronikboks på nederste halvdel af skærmen. Der er også gjort lidt ekstra plads til at få volumen ind i højttalerkabinettet.

TCL S79


Selskabet fremhæver desuden en særlig ”fodbold”-billedprofil, som kan aktiveres, når man ser sport.

TCL S79 lanceres i 50” U50S7906, 55” U55S7906 og 65” U65S7906. De vejledende priser er hhv. 6.990, 8.990 og 14.990 danske kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |