Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Bright' med Will Smith bliver Netflix's hidtil største filmsatsning - FlatpanelsDK

'Bright' med Will Smith bliver Netflix's hidtil største filmsatsning

21 Mar 2016 | Rasmus Larsen |

Netflix bevæger sig op i biograf-klassen med deres seneste filmaftale. De betaler angiveligt over 90 millioner dollars for filmen ”Bright” med Will Smith i hovedrollen. Den får premiere i biografer og på Netflix samme dag verden over.

Netflix’s hidtil dyreste film

Streaminggiganten lægger yderligere pres den klassiske forretningsmodel i filmbranchen. Ligesom tidligere film, er planen, at Bright får premiere i biografer og på Netflix på samme dag verden over (Kina undtaget). Forskellen fra Netflix’s tidligere produktioner, er at Bright har et budget, der normalt kun forbindes med relativt store biografsatsninger.

Der skal skabes en franchise baseret på Bright
Filmen Bright beskrives som en ”fantasy cop thriller”, hvor orker og feer lever iblandt menneskeracen. Will Smith og Joel Edgerton (fra bl.a. Exodus: God and Kings) har hovedrollerne. David Ayer skal instruere og Max Landis skrive manuskript. Det er planen, at der skal skabes en franchise baseret på Bright; altså en række af film.

Finansieringsmetoden adskiller sig også fra biograf-modellen. Traditionelt får bl.a. skuespillere løbende efterbetaling, når filmen vises på f.eks. tv-kanaler. Som en del af aftalen betaler Netflix på forhånd omkring halvdelen af de 90 millioner til filmholdet uden option på efterbetaling, mens den anden halvdel går til produktionsomkostninger.

Will Smith


Følger i hælene på Brad Pitt-film

Netflix vil formentlig ikke underskrive aftaler af denne kaliber hver anden uge, men i forbindelse med deres globale ekspansion, vil budgetterne stige. Og endnu vigtigere; Netflix beviser med aftalen, at de nu kan sidde med ved bordet, når det kommer til de semi-store filmproduktioner.

Det er heller ikke en enlig svale fra Netflix. Selskabet investerede for nylig 60 million dollars i filmen ”War Machine” med Brad Pitt i hovedrollen. Den får premiere senere i 2016.

Det fremgår ikke om Bright skal produceres i 4K og HDR-kvalitet.

Ifølge avisen Deadline blev aftalen om Bright lukket efter to ugers en budkrig. Warner Bros, MGM og PalmStar var alle interesserede i at gøre Bright til en klassisk biograf-film, men holdet valgte i sidste ende at satse på Netflix og deres nyskabende distributionsmodel.

Netflix har indtil videre frigivet fire film i form af Beasts of No Nation, The Ridiculous 6, Crouching Tiger Hidden Dragon: Sword of Destiny og Pee-wee’s Big Holiday.

- Kilde: Deadline & Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |