Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung vender tilbage til OLED-tv i 2018 - rygte - FlatpanelsDK

Samsung vender tilbage til OLED-tv i 2018 - rygte

04 Mar 2016 | Rasmus Larsen |

Samsung påtænker at investere 17 til 28 milliader kroner i en ny OLED-fabrik. Det koreanske selskab vil angiveligt genintroducere OLED-tv senest i 2018, ifølge flere koreanske medier.

Samsung gør klar til comeback

Samsung forsøger i øjeblikket at positionere deres ”SUHD”-brand af LCD-tv som konkurrent til OLED-tv. Bag kulisserne har selskabet dog travlt med at gøre klar til igen at træde ind på OLED-tv-markedet, efter at de igennem et pinligt forløb måtte opgive og overlade det hele til LG for nogle år tilbage.

Samsung gennemgår i øjeblikket en sen testfase, der skal vise om deres produktionsteknologi til OLED-tv kan skaleres op, ifølge de koreanske medier. Selskabet vil til maj tage en endelig beslutning om hvorvidt de vil påbegynde masseproduktion.

Samsung 4K OLED TV


Samsung vil efter sigende investere mellem 3 og 5 billioner koreanske won (17 til 28 mia. kr.) i at opføre en 8. generations OLED-fabrik. En sådan fabrik vil kunne producere OLED-tv i 55 tommer og derover. De overvejer at bruge en kombination af vakuumdeponering og inkjet-printning til produktionen samt at bruge WRGB OLED-pixels, ligesom LG gør det. Der er dog modstridende oplysninger om dette i de koreanske medier, da LG i dag sidder på alle de relevante patenter hvad angår WRGB OLED, hvori der bruges hvide OLED-subpixels med farvefiltre.

Hvis Samsung beslutter sig for at investere vil det blive muligt at masseproducere OLED-tv "tidligst næste år og senest i 2018".

I relaterede nyheder har Samsung selv bekræftet, at de vil fordoble kapaciteten på den fabrik, der producere OLED-skærme til telefoner og ure. Kapaciteten skal fordobles fra 15.000 substrater per måned til 30.000 substrater, og udvidelsen af fabrikken skal stå klar i begyndelsen af 2017.

- Kilde: ETNews, Pulsenews, Business Korea, Korea Times via OLED-Info.com

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |