Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNyhederne i Samsung 2016 Tizen Smart TV - FlatpanelsDK

Nyhederne i Samsung 2016 Tizen Smart TV

16 Feb 2016 | Rasmus Larsen |

Samsung fortsætter med Tizen-styresystemet og i år bliver det nemmere at få adgang til indhold fra streamingtjenestene. En ny intelligent fjernbetjening kan desuden styre dine tilsluttede enheder.

Samsung 2016 Smart TV

Når du første gang tænder en de nye skærme fra Samsung vil du få mulighed for at placere dine foretrukne tjenester nede i bundmenuen. Herefter begynder skærmen at trække indhold ud direkte i menuen og anbefale film og tv-serier baseret på, hvad du hidtil har set.

Samsung 2016 Tizen


Lad os sige, at du primært bruger Netflix og Viaplay samt har Xbox One og Blu-ray-afspiller tilsluttet. Over Netflix-ikonet får du præsenteret nyt indhold fra tjenesten og hvis du klikker på en film starter afspilningen med det samme uden yderligere klik. På samme måde med Viaplay.

Klikker du i stedet på Xbox One eller Blu-ray-afspilleren skifter skærmen til HDMI-porten, hvor den pågældende boks er tilsluttet. Der er ligeledes et ikon, hvorfra tv-kanaler kan udforskes fra en liste eller via den velkendte tv-guide.



Det bekræftes på Samsung Forum 2016, at Netflix, YouTube og Viaplay vil integrere med de nye funktioner fra start. Tjenester såsom TV2 Play og HBO Nordic skal formentlig have en opdatering før de kan udnytte de nye muligheder.

Der er også en søgefunktion, som angiveligt skulle kunne søge på tværs af tjenester. Det kræver dog, at hver tjeneste lader deres indhold indekseres af Samsung. Under vores demonstration var søgefunktionen ikke aktiv, så vi kunne ikke afprøve den.

Ny universal-fjernbetjening

Samsung har udviklet en ny fjernbetjening, der endelig skal gøre op med rodet på sofabordet. Den kan styre alle dine tilsluttede enheder, såsom bokse og spilkonsoller. Det er i hvert fald løftet fra Samsung.

Samsung 2016 fjernbetjening


Samsung siger, at opsætningen sker automatisk. Når tv’et første gang registrerer, at der er tilsluttet f.eks. en Xbox One, vil den lære fjernbetjeningen at styre spilkonsollens menuer. Samsung er ikke helt klare i spyttet, når det kommer til den tekniske forklaring, men det lyder som om, at bokse registreres vha. informationen i HDMI-signalet, hvorefter fjernbetjeningen sender infrarøde koder.

Samsung forklarer, at der bruges en database over tilsluttede enheder, som løbende opdateres. Der vil også være danske bokse såsom bokse fra YouSee og Stofa med, men Samsung vil ikke love, at små no-name-bokse vil indgå. Det er ikke muligt manuelt at indlæse fjernbetjeningskoder.

Samsung 2016 fjernbetjening


Den nye fjernbetjening vil medfølge til alle ”SUHD”-modeller og muligvis visse UHD-modeller, oplyser Samsung. Der vil kun medfølge denne ene fjernbetjening i kassen i stedet for to fjernbetjeninger ligesom i foregående år.

Samsung tror på, at de med nyhederne endelig har knækket nøden til at gøre Smart TV nemt.

Det nye Smart TV fra Samsung vil også kunne styre hjemmets forbundne enheder. Det kan du se i aktion her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |