Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAndroid TV 6.0 kommer snart - her er hvad vi ved - FlatpanelsDK

Android TV 6.0 kommer snart - her er hvad vi ved

15 Jan 2016 | Rasmus Larsen |

Tv-skærme og medieafspillere med Android TV kører over en bred kam i dag på version 5.1. Med 6.0 Marshmallow opdateringen vil ydelsen og stabiliteten blive forbedret, samtidig med, at der introduceres en opfrisket stemmestyringsfunktion og visse nye funktioner. Opdateringen begynder at rulle ud inden længe.

Android TV version 6.0

Underligt nok ville ingen af producenterne på CES bekræfte, hvornår 6.0 til Android TV rulles ud. Sony, den største producent af Android TV, ville ikke engang bekræfte om deres 2016-modeller, som var udstillet på messen, kørte 6.0 eller ej, og de havde heller intet at tilføje mht. forbedret hardware. Sony bekræftede dog, at 6.0 kommer til både 2016 og 2015-modellerne. De fortalte os også, at 2016-modellerne vil understøtte YouTube i HDR.

Sony Android TV 6.0” title=


Alligevel var der dog ingen tvivl om, at Sony’s 2016-modeller på CES kørte på en opdateret version af Android TV, der føltes hurtigere og mere stabil end den nuværende 5.1-version. En opfrisket stemmestyringsfunktion var bedre til at genkende stemmer (selv i de højlydte CES-haller) og noget hurtigere. Brugerfladen til stemmestyring er desuden ændret. Google Play-butikken har ligeledes fået et frisk, nyt udseende, og herudover introducerer Google en ”Child mode”.

Fra kilder hørte vi, at Sony’s skærme ganske rigtigt kørte en 6.0 ”preview” version af Android TV. Vi hørte også, at Google’s primære fokus med Android TV 6.0 har været at forbedre stabiliteten og ydelsen, lukke sikkerhedshuller og rette fejl, fremfor at tilføje væsentlige nye funktioner.

Husk på, at producenterne ikke må ændre på brugerfladen i Android TV, så disse opdateringer kommer til alle producenternes produkter.

Sony Android TV


På CES bekræftede Nvidia, at deres Shield-afspiller vil blive opdateret til 6.0 Marshmallow "meget snart". Selskabet nævnte samtidig et par nye funktioner, herunder “Adoptable Storage, which helps you super-size your storage capabilities. When adding an SD card, USB drive or external hard drive, Shield Android TV can recognize the new storage as internal memory”.

Nvidia tilføjede, at opdateringen vil forenkle opsætningsprocessen, så der er “even fewer steps you need to take before launching your favorite apps, movies, music and games”. Du kan sige "OK Google, set up my device" til din telefon/tablet, hvorefter opsætningen på din nye tv-skærm automatiseres. Mobilen kan endda overføre dine WiFi-koder automatisk.

Det vil ydermere være muligt at tage kontrol over den øverste række af ”anbefalinger” og styre hvilke apps, der har lov til at anbefale nyt indhold. De andre rækker (apps og spil) kan om-arrangeres.

Baseret på hvad vi har hørt, lyder det til at 6.0 opdateringen begynder at rulle ud mellem marts og maj, afhængigt af dit produkt.



Nye apps og spil

Apps og spil tilføjes løbende til Google Play-butikken, men platformen har stadig sin første danske app til gode. Vi gjorde status over Android TV for nylig. Vi har intet nyt at tilføje hvad angår danske apps efter vores samtaler på CES.

Vil man udforske kataloget kan man dog nu finde tjenester såsom UltraFlix, et bibliotek af 600 timers 4K-indhold (om end kraftigt komprimeret og en del er opskaleret) samt Twitch. To spil-streamingtjenester er også på vej til Android TV i form af Gamefly og Gametree TV.

I spilkategorien kommer Metal Gear Rising: Revengeance snart til Shield. Mange andre spil, som Nvidia annoncerede ved lanceringen sidste år, herunder Crisis 3 og Borderlands, lader dog stadig vente på sig.

Nye Android TV partnere

Bang & Olufsen, Hisense, TCL, Vestel, Arcelik (Grundig) og RCA har alle meldt sig på hold Android TV, bekræftede Google på CES. Blandt de nye partnere viste kun RCA en skærm frem.

TCL bekræftede overfor FlatpanelsDK, at de vil lancere de første tv-skærme med Android TV til efteråret, formentlig på IFA 2016 i Berlin. TCL fortalte os også, at de specifikt venter på 6.0 opdateringen. Dette giver mening, da Google sandsynligvis har givet sine tidligere partnere minimum et års eksklusivperiode.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |