Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOculus Rift koster 699 Euro, Danmark er med i første bølge - FlatpanelsDK

Oculus Rift koster 699 Euro, Danmark er med i første bølge

09 Jan 2016 | Rasmus Larsen |

Oculus åbnede for forsalget af Oculus Rift den 6 januar, hvor selskabet samtidig afslørede, at prisen bliver 699 USD / Euro plus levering. Rift bliver dermed dyrere end mange havde forventet. Danmark er med i første lanceringsbølge.

Oculus Rift til 5200 kroner

Da Facebook opkøbte Oculus for næsten 11 mia. kroner blev der lagt op til, at Rift-produktet ville få en overkommelig pris på niveau med udviklerudgaven, som kostede 350 dollars.

Nu står det klart, at den bliver noget dyrere.

Oculus Rift


De cirka 5200 kroner (uden levering), som den endelige udgave af Oculus Rift er landet på, er nok højere end de fleste havde forventet. Særligt fordi man samtidig skal have en kraftig PC. Uagtet ser efterspørgslen ud til at være massiv.

Da Oculus åbnede for forslaget d. 6. januar stod leveringstidpunktet til marts 2016. Bestiller man nu skal man vente til juni. Danmark er, sammen med 19 andre lande, med i første bølge af lanceringslande. Vi bliver således nogle af de første, som kan få indblik i hvad Oculus kalder fremtiden.

De kunder, som støttede op om Oculus på Kickstarter, kan derimod se frem til en glædelig overraskelse. Hvis de i sin tid købte en udviklerudgave, får de nu den færdige version af Rift tilsendt uden beregning.

Oculus siger, at en ny æra starter her. Det ser dog ud til, at virtual reality i bred forstand stadig ligger flere år ude i fremtiden. Rift er til at starte med et produkt til de priviligerede.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |