Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTube understøtter nu "virtual reality"-videoer - FlatpanelsDK

YouTube understøtter nu "virtual reality"-videoer

06 Nov 2015 | Rasmus Larsen |

Google har taget det første vigtige skridt i deres plan om at bringe ”VR til folket”. YouTube understøtter nu 360-graders ”virtual reality”-videoer, hvis du ejer et Google Cardboard-headset. Android-app’en virker allerede, mens understøttelse til iOS kommer inden længe.

YouTube VR er her

Tilbage i sommeren 2015 annoncerede Google deres planer for at gå ind i virtual reality (VR) og skabe et komplet økosystem. Deres ”Jump” kamera-konstruktion skal gøre det muligt at optage verdenen omkring os i virtual reality. Når du som seer oplever VR, kan du kigge rundt i den virtuelle verden ved at bevæge hovedet naturligt.

YouTube VR


Ingen af de hypede VR-headsets er landet på markedet endnu. Samsung’s Gear VR kommer i denne måned, mens Oculus Rift, Valve/HTC Vive og PlayStation VR lander i 2016. Google har dog lavet en billig løsning af pap kaldet Cardboard, hvori du monterer en telefon.

Fra og med i går aftes kan YouTube vise VR-videoerne direkte fra app’en. Når du finder en video, der er optaget i VR, kan du trykke på ”cardboard”-ikonet. Det fungerer i øjeblikket kun med Android-telefoner, men Google vil ”snart” rulle det ud på iPhone.

Der er 13 videoer tilgængelige i VR på YouTube. Det er ikke mange, men alle personer kan uploade dem, så kataloget udvider sig formentlig eksponentielt i de kommende måneder og år.

Google gør det desuden muligt at trykke på ”cardboard”-ikonet på normale video, hvilket skaber en ”virtuel biograf”; et slags sort lærred med en virtuel skærm oven på.

YouTube’s VR er ikke lige så overbevisende som Oculus' eller Sony’s - i hvert fald ikke endnu - men det er heller ikke meningen. Det er en smagsprøve på, hvad der venter. For at opleve VR på din telefon skal du købe et af Google’s Cardboard-headset. Priserne starter på 1 dollar.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |