Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox One får Windows 10 & 360-bagudkompatibilitet d. 12. november - FlatpanelsDK

Xbox One får Windows 10 & 360-bagudkompatibilitet d. 12. november

28 Oct 2015 | Rasmus Larsen |

Den 12. november ruller Microsoft en stor opdatering ud til Xbox One-konsollen. Den giver Windows 10, ny brugerflade, bagudkompatibilitet med Xbox 360-spil og meget mere. Cortana-stemmestyring er dog udskudt til 2016.

Windows 10 på Xbox

Den nye brugerflade, som tilføjes med opdateringen d. 12. november, er radikal anderledes end den nuværende. Brugerfladen skal være nemmere at navigere i, være hurtigere og være optimeret til controller-brug (fremfor Kinect). Mange sektioner af brugerfladen er også simplificerede, så man skal bruge færre tryk på at nå målet.

Der er dog ikke kun tale om ændringer på overfladen, for nedenunder installerer Microsoft deres nye Windows 10 styresystem, som er skabt til at blive brugt på tværs af alle typer enheder og dermed gøre det nemmere for udviklere at skabe apps. En opdateret Xbox-butik deler nu indholdet op i ”Games, Apps, Movies & TV and Music.”.

Ny Xbox


Opdateringen bringer også den lovede bagudkompatibilitet med Xbox 360-spil med sig. Det betyder i praksis, at du kan spille dine gamle 360-spil på din One-konsol, men det skal dog bemærkes, at hvert spil skal optimeres og godkendes af Microsoft. På nuværende tidspunkt er listen kort, men Microsoft siger, at de vil tilføje hundredvis af titler i nærmeste fremtid.

Cortana-stemmeassistenten er derimod forsinket. Den skulle have været en del af opdateringen, men af ukendte årsager har Microsoft valgt at udskyde integrationen til ”2016”.

Den store opdatering til Xbox One rulles ud globalt d. 12. november.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |