Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips lancerer monitors med 5K, quantum dots & mere - FlatpanelsDK

Philips lancerer monitors med 5K, quantum dots & mere

04 Sep 2015 | Rasmus Larsen |

Philips har på IFA 2015 taget deres seneste nye produkter med. Nyhederne dækker blandt andet over en 27” skærm med 5K-opløsning, en 34” buet skærm i ekstra bredt format og første PC-skærm med ”quantum dot”-teknologi. 

Nye PC-monitors fra Philips

Philips præsenterer fem nye PC-monitors på IFA i år. Den største nyhed er nok modellen med 5K-opløsning, ligesom vi for nylig så i Apple’s iMac. 27” skærmen (kaldet 275P4VYKEB) har i alt 5120x2880 pixels, kan gengive sRGB og AdobeRGB farverum og er flimmerfri. Der er desuden indbygget webcam, højttalere og MultiView-funktion.

Philips 5K monitor 275P4VYKEB


Philips præsenterer samtidig en ny 27” skærm (276E6ADS) med quantum dot-teknologi og IPS-panel. De små nanokrystaller kan bidrage til at udvide farverummet til AdobeRGB, samtidig med, at prisen holdes nede. Philips siger, at strømforbruget yderligere er sænket med 25% i forhold til konventionelle skærme med bredt farverum pga. brugen af quantum dots.

Philips quantum dot 276E6ADS


Der er også en ny 34-tommer buet skærm på programmet. Buen kombineret med det ekstremt brede 21:9-format kan være et alternativ til at have to skærme på skrivebordet. Skærmen hedder BDM3490UC og vi har tidligere omtalt den her.

Philips buet BDM3490UC


Der er europæisk debut til den såkaldte Ambiglow Plus Base, der er indbygget i 27” 275C5-skærmen. Ambiglow skaber en ring af lys på og rundt om foden, der synkroniseres med farverne i billedet. Philips mener, at det ligesom på deres tv,-skærme kan forstærke stemningen af f.eks. en film eller et spil. Lyset kan også tændes, når skærmen er slukket.

Philips Ambiglow


Sidst - og mindst – finder vi en 24” skærm kaldet 241P6EPJEB, der gør brug af Philips’ såkaldte SoftBlue-teknologi. De beskriver det således: ”Teknologien beskytter øjnene og mindsker øjentræthed ved at fjerne blåt lys i potentielt skadelige bølgelængder uden at gå på kompromis med farvenøjagtighed og -kvalitet. Brugere kan således værne om deres øjne samtidig med at se indhold på skærmen i god kvalitet”. Skærmen har en opløsning på 1920x1080 pixels og DVI/VGA/HDMI porte.

Philips Softblue


De danske priser kendes endnu ikke, men Philips oplyser, at skærmene vil komme på det danske marked inden årets udgang.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |

Streamingforbruget når nye højder Danmark

16 Apr 2024 |

Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

16 Apr 2024 |

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 |

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 |