Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips' nye 8-serier har 4K, Android TV & elegant design - FlatpanelsDK

Philips' nye 8-serier har 4K, Android TV & elegant design

03 Sep 2015 | Rasmus Larsen |

Philips præsenterer i dag to nye tv-modeller i 8-serien. Skærmene kendetegnes ved minimalistisk og elegant design, Ultra HD-opløsning og Android TV. Den ene model har en unik højttalerløsning.

En flad og en buet

Vi kunne fortælle om modellerne helt tilbage i maj, men først på IFA præsenterer Philips de nye tv-skærme for verden. De to nye 8700 og 8600 modeller lægger sig ovenpå modelprogrammet, som Philips sendte på markedet for få uger siden.

Philips 8700


8700 er buet og 8600 er flad. De har begge Ultra HD-opløsning. Ligesom alle de andre nye skærme fra Philips, bygger skærmene på Google’s ”Android TV”-styresystem, der giver adgang til tv-kanaler, apps, musik og spil. Lagerpladsen er på 16GB, men op til 64GB kan tilføjes vha. en ekstern USB-enhed. 4K-indhold kan streames fra Netflix via HEVC-dekodning og fra YouTube via VP9-dekodning. Der er desuden indbygget Google Cast; protokollen som Chromecast bygger på.

Philips 8600


Ambilight og minimalistisk design

Designet er minimalistisk med tynde rammer omkring billedet, en slank profil og en elegant fodkonstruktion i blankpoleret stål. Der er alligevel blevet plads til twin-tuner i begge modeller, hvilket gør det muligt at optage en kanal, imens man ser en anden. Skærmene har desuden Philips’ varemærke-funktion Ambilight indbygget; 3-sidet i 8700 og 4-sidet i 8600. Ambilight på skærmen kan nu integrere med Spotify og Hue-lamperne.

Philips 8600


Bemærk højttalerne, der sidder på hver side af 8600-skærmen. De er trådløse og kan placeres fleksibelt på enten siderne af skærmen eller på gulvstande, som vil blive tilbudt som ekstraudstyr. Disse guldstande har også indbygget mellemtone, så lydoplevelsen hæves.

Skærmene leveres med en ”Premium remote”, der har de vanlige knapper på forsiden og et fuldt tastatur og pegefelt på bagsiden.

Philips 8700


Se også overblikket over Philips’ 2015-skærme

Philips 8700 og 8600 sendes på markedet i efteråret i 55 og 65 tommer. De danske priser kendes endnu ikke.




8600 specifikationer

4K Ultra HD LCD med 3,840x2,160 pixels
700nit (typisk værdi)
Perfect Pixel Ultra HD, 1800 Perfect Motion Rate, Bright Pro, Micro Dimming Pro, Ultra Resolution, Perfect Natural Motion
2 subwoofers + 2x 8 microdriver speaker system, 50W, wirelessly extendable to 70W (via optional accessory)
Android TV (5.1)
Hex Core
16GB, extendable
Google Play Movies, Google Play Music, Google search, Voice Search, YouTube, HbbTV, Top Picks, TV on demand, Netflix, Spotify Connect
Ambilight 4 sider (Gaming mode, Music mode, kan udvides med Hue)
4 HDMI 2.0a (1x med HDCP 2.2), 3 USB (1x USB3.0)
Twin Tuner: 2x DVB-T/T2/C/S/S2
Tykkelse på TV: 17mm
Afmonterbar højttalere - fod (PTA860)


Philips 8700


Philips 8600


Philips Premium remote


Philips Premium remote

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |