Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee relanceres: Play nedlægges, nyt logo, mere tv på farten - FlatpanelsDK

YouSee relanceres: Play nedlægges, nyt logo, mere tv på farten

25 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

YouSee bløder kunder og der tages derfor prompte aktion. Brandet relanceres i dag med et mål om at blive et ”underholdningsunivers”. Det medfører bl.a. nyt logo, at YouSee Play nedlægges, mere tv på farten for Grundpakke-kunder og gratis streamingtjenester til bredbåndskunder. Det skriver Berlingske.

YouSee relancerer sig selv

Tag et kig på gårsdagens YouSee. De har grundpakker, bland-selv, enkeltkanaler, YouSee Play, YouSee Plus, YouBio og andre produkter. Nu skal strukturen forsimples. Det sker med en relancering af YouSee i dag, tirsdag.

Udadtil vil det blive synligt med et nyt logo. Det stribede logo forsvinder til fordel for ”en horisontlinie på en midnatsgrøn farvebund”. YouSee Play nedlægges i samme åndedræt. Det betyder dog ikke, at streaming-mulighederne forsvinder, men at det hele skal samles under samme tag. Nu skal det hele blot hedde YouSee og din gamle Play-app på mobil/tablet har i dag fået en opdatering.

Selskabets navn vil få en mindre rolle, for nu skal indholdet i form af tv, film, serier og musik sættest forrest.

- "I dag bliver YouSee primært opfattet som udbyder af tv, bredbånd og telefoni. Fremover skal vi opfattes som Danmarks største underholdningsunivers. Det betyder, at vi samler alt indhold fra både tv-stationer og filmtjenester ét sted. Og vigtigst af alt; gør det frit for kunderne selv at kunne bestemme, hvad de vil se, hvor og hvornår. Det betyder også, at vi på sigt må forholde os til strukturen omkring vores tv-pakker og se på, hvordan vi får endnu mere valgfrihed på banen,” siger René Brøchner, YouSee-direktør.

Du kan fremover kende YouSee i gadebilledet med dette logo.

Nyt YouSee-logo


Grundpakke-kunder får indhold på farten

Allerede i dag vil mange kunder opleve forandring. Alle kunder med grundpakken kan nu tage deres tv-kanaler med på farten via en app til smartphone/tablet eller via en browser på PC/Mac. Hidtil har kun mellem- og fuldpakke-kunder haft adgang. Det eneste grundpakke-kunder ikke får, er adgang til tv-arkivet og ”start forfra”.

Alle nye tv-kunder med bredbånd hos YouSee får adgang til streamingtjenesten CMore Play som en del af deres abonnement. Herudover får de adgang til tre måneders gratis adgang til HBO Nordic.

YouSee lancerer i starten af 2016 en ny tv-boks. Det analoge sendenet slukkes i februar og YouSee begynder at sælge bredbånd uden tv-pakke kort efter.

Ændringerne er vel nok den største strategiændring for selskabet siden de blev til YouSee. Med de nye tiltag håber man at kunne genopfinde sig selv og forberede sig på en fremtid, hvor mediemarkedet vil ændre sig markant.


Fakta

Alle nye bredbåndskunder med tv får som en del af abonnementet fri adgang til C More med over 1.400 film og serier – de fleste nye.
Alle nye bredbåndskunder kan tilkøbe HBO Nordic, som er kendt for sine anmelderroste serier – bl.a. Game of Thrones, True Detective, Boardwalk Empire mfl. Tjenesten kan, af nye kunder, afprøves gratis og uden binding de første tre måneder. Derefter til 79 kr. pr. måned.
Alle Grundpakkekunder får i dag adgang til web-tv – det betyder at samtlige 1,1 mio tv-kunder nu kan tage deres kanaler med sig og se dem på mobil, tablet og pc.
800.000 tv-kunder fra Mellempakken og op fik i løbet af sommeren adgang til Tv-arkiv, Start Forfra samt web-tv.
- Kilde: YouSee via Berlingske

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |