Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBoxer: 8 ud af 10 vælger nu frit-valg-TV, mere på vej - FlatpanelsDK

Boxer: 8 ud af 10 vælger nu frit-valg-TV, mere på vej

14 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

Stofa meldte forleden ud, at de i starten af 2016 lancerer frit valg af tv-kanaler uden en grundpakke. De andre tv-udbydere har sidenhen haft travlt med at fortælle, at de arbejder på lignende løsninger. Boxer siger, at 8 ud af 10 nye kunder vælger deres tilbud om ”frit valg”.

Vil holde fast i ”forspringet”

Boxer mener ikke, at Stofa kan tage æren for at introducere frit valg af tv-kanaler til danskerne. De lancerede i februar 2014 Boxer Flex, hvor man kan vælge enkelte kanaler for 19, 29 eller 39 kr. pr. mdr.

Med til historien hører dog, at man betaler et oprettelsesgebyr på 399 kr. samt 79 kr. pr. mdr. i abonnement bare for at lege med. Det ligner til forveksling en ”grundpakke” uden tv-kanaler. Det er heller ikke alle danske tv-kanaler, der kan vælges.

Alligevel er tilbuddet yderst populært hos danskerne, lyder det fra Boxer.

- "Det er ketchup-effekten, vi nu ser. Boxer lancerede for halvandet år siden friheden til selv at vælge de tv-kanaler, man vil betale for, og siden er andelen af kunder på frit kanalvalg vokset eksponentielt. Vi kan konstatere, at frit valg er en kæmpesucces, og at det vokser," siger Boxers adm. direktør, Ulf Lund.

Boxer Flex



Boxer tilføjer, at 8 ud af 10 nye kunder således vælger Boxer Flex, hvor man også kan skifte tv-kanaler ud månedsvis. Det kræver heller ikke en tv-boks, men blot et programkort. Forspringet har man tænkt sig at holde fast i uden at man dog konkret kommer ind på, hvad der hentydes til.

- "Jeg kan godt forstå, at vores konkurrenter også jagter muligheden for at tilbyde kunderne det frie kanalvalg. Jeg er glad for, vi har mindst et par års forspring, og det forspring har vi tænkt os at holde fast i," siger Ulf Lund.

Stofa lancerer først deres tilbud i 1. kvartal af 2016, så de andre udbydere har tid til at reagere. YouSee har meldt ud, at de også arbejder på noget lignende.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |