Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEizo afslører 27" FS2735 gamer-skærm med IPS & FreeSync - FlatpanelsDK

Eizo afslører 27" FS2735 gamer-skærm med IPS & FreeSync

06 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

Eizo har præsenteret deres seneste PC-skærm, Foris FS2735, og den bør vække begejstring hos spilfolket. Den 27-tommer store skærm har et IPS-panel, 144 Hz, AMD FreeSync og en opløsning på 2560x1440 pixels.

Med 144 Hz og 2560x1440 pixels

Eizo’s nye gamerskærm rammer alle de rigtige noder. Den ofrer ikke billedkvalitet til fordel for hastighed. I stedet for et billigt TN-panel bruger den et kvalitets IPS-panel. Eizo mener nemlig, at spil ikke kun handler om hastighed.

Eizo FS2735


Indeni sidder et IPS-panel med en opløsning på 2560x1440 pixels, hvilket ikke er specielt højt, men optimalt til spil, hvis grafikkortet stadig skal kunne følge med. Skærmen understøtter op til 144Hz og med AMD’s FreeSync-system er grafikkortet og skærmen altid i perfekt synkronisering (grafikkortet skal også have FreeSync) for at undgå hakkeri og ”tearing”. Eizo siger, at de ydermere har integreret en ”motion blur reduction”-system, der reducerer slør ved bevægelse ved at lade LED-belysningen blinke i takt med opdateringsfrekvensen.

Eizo lancerer samtidig en ny app til Android og iOS kaldet G-Ignition Mobile, der lader dig styre billedindstillinger på skærmen via mobilen. G-Ignition Mobile kan også sende en meddelelse til din skærm, som vises nede i højre hjørne af skærmen, når du modtager opkald eller beskeder på telefonen. G-Ignition Drive er en cloud-tjeneste, der gør det muligt at dele dine billedindstillinger med andre gamere. Systemet virker også til de to nuværende FS2434 og FG2421 modeller.

Eizo FS2735


Skærmen har det klassiske matsorte design og slanke rammer samt et bærehåndtag på bagsiden. Den er desuden udstyret med 1 W højttalere på bagsiden. Den kan indstilles i højden, drejes og svinges 90 grader i pivot. Tilslutning sker via 1x DisplayPort, 2x HDMI eller 1x DVI. Sats på DisplayPort-tilslutning for at få fuldt udbytte af skærmen. Der er også en USB-hub (USB 3.0) og et hovedtelefonstik.

Eizo Foris FS2735 lander i handlen denne vinter. Prisen er endnu ikke annonceret. Mere information kan findes her.

Mere information:
  • Flimmerfri ved alle lysstyrke-niveauer
  • Reduceret blat lys i “Paper Mode” så dokumenter er mere behagelige at læse
  • Auto EcoView lysstyrke-sensor som automatisk justerer lysstyrken ift. omgivelserne
  • 5-års ”limited” fabriksgaranti

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

    17 Apr 2024 |

    Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

    17 Apr 2024 |

    Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

    17 Apr 2024 |

    DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

    17 Apr 2024 |

    'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

    16 Apr 2024 |

    Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

    16 Apr 2024 |