Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips' første buede PC-skærm kommer snart til Europa - FlatpanelsDK

Philips' første buede PC-skærm kommer snart til Europa

27 Jul 2015 | Rasmus Larsen |

Den buede 34-tommer skærm blev egentlig præsenteret på CES tilbage i januar, men dengang var det uklart om skærmen kom til Europa og Danmark. Det er nu bekræftet. Skærmen skal hedde BDM3490UC og har en opløsning på 3440x1440 pixels. 

Philips' første buede PC-skærm

Noget af de nye indenfor PC-verdenen er buede skærmen i bredformat. LG, Samsung, HP, Asus og Dell har allerede enten afsløret eller lanceret produkter.

Buet PC-skærm fra Philips, BDM3490UC


Inden længe sender Philips deres variant i handlen. Der er tale om en 34-tommer skærm med et IPS-panel og en opløsning på 3440x1440 pixels i det brede 21:9-format. Krumningen er 3800R, hvilket ikke er meget, men nok til at hjørnerne trækker ind mod seeren. Responstiden er 5 ms og skærmen kører højest 60Hz.

Skærmen har en smal ramme og en særpræget fod. Midterpartiet indeholder 2x7 Watt højttalere, siger Philips. Skærmen kan tilsluttes en PC eller Mac via DisplayPort-stikket. Den har en indbygget HDMI 2.0 port samt to HDMI 1.4 porte. Der er desuden USB-stik til rådighed.

Buet PC-skærm fra Philips, BDM3490UC


Det brede format gør det nemt at arbejde med flere vinduer side om side. En indbygget MultiView-funktion gør det desuden muligt at splitte billedet op i to, hvor hver halvdel viser et billede fra separat tilslutningskilde. På den måde er det muligt at arbejde fra to computere samtidig.

Den danske pris og lanceringsdato kendes endnu ikke, men skærmen kommer til Europa meget snart. Den skal vises frem på IFA-messen, hvor Philips også vil fortælle mere om deres første PC-skærm med quantum dots til at forbedre farvegengivelsen. IFA 2015 starter d. 4. september og FlatpanelsDK er som altid på plads. Mere information findes her.

Buet PC-skærm fra Philips, BDM3490UC

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |