Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTv-kanaler fortsætter tilbagegang, mens streaming vokser - FlatpanelsDK

Tv-kanaler fortsætter tilbagegang, mens streaming vokser

26 Jun 2015 | Rasmus Larsen |

Det er en af konklusionerne i Kulturstyrelsens årlige ”Mediernes Udvikling”-rapport. Danskerne bruger stadig mange minutter dagligt på tv-kanalerne, men kurven toppede for flere år siden. Specielt de unge flygter fra tv-kanalerne til fordel for streaming.

Men kanaler er stadig dominerende

I årene efter den økonomiske krise steg tv-forbruget kraftigt, men den traditionelle tv-kanal ser ud til at have toppet i 2010. Siden da er danskernes gennemsnitlige daglige forbrug af tv-kanaler faldet med knap en halv time fra 201 minutter dagligt i 2010 til 173 minutter i 2014.

Kigger man nærmere på tallene, så står det klart, at det særligt er de unge, der flygter fra tv-kanalerne, men der er også fald i aldersgruppen 35-45 år og beskedne fald i 55+ år.

Det betyder dog ikke, at vi som nation ser mindre tv. Forbruget rykker sig i stedet til streamingtjenester. Tallene for dagligt tidsforbrug på streamingtjenester kendes ikke, for de opgøres ikke, men Kulturstyrelsens rapport peger på, at over halvdelen af danskerne nu streamer. 12,1% af danskerne imellem 16-89 år gør det ”dagligt eller næsten dagligt”. Igen er det særligt de unge, der omfavner streamingtjenester såsom YouTube, Netflix, Viaplay, TV2 Play, HBO m.fl.

Streaming er primært et supplement

Det er endnu kun få danskere, der fuldstændig erstatter tv-kanalerne med streaming, da tilbuddene om sport, nyheder og live-events er begrænsede. Streaming er for mange husstande et supplement. Denne tendens kan aflæses i det som branchen kalder ”cable shaving”, hvor kunden nedgraderer tv-pakken. ”Cable shaving” begyndte for alvor efter Netflix trådte ind i Danmark i 2012.

De første tegn på, at danskerne opsiger tv-pakken – det såkaldte ”cable cutting” – så vi imidlertid i 1. kvartal af 2015, hvor YouSee oplevede det største fald i antal tv-kunder i årevis.

Kulturstyrelsens rapport indeholder også opgørelser over radio, aviser, internettet og sociale medier. Du kan finde hele rapporten her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |