Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee øger satsning på streaming - Play til 800.000 kunder - FlatpanelsDK

YouSee øger satsning på streaming - Play til 800.000 kunder

10 Jun 2015 | Rasmus Larsen |

Tv-vanerne er i opbrud og YouSee anerkender, at danskerne vil have mere frihed. Svaret er streaming og fra i dag får 800.000 kunder adgang til YouSee Play med ”web-tv, Start Forfra og arkiv med ca. 10.000 timers nyt indhold hver uge”.

Kabel-tv uden kablet

YouSee Play blev lanceret oktober sidste år, som et tilbud til eksisterende kunder. Nu får langt flere adgang. Alle YouSee-kunder med Bland Selv, Mellempakke eller Fuldpakke – knap 800.000 – har fra i dag adgang. Navnet på din internet-udbyder spiller ingen rolle.

Kunder med Grundpakken må derimod undvære, hvilket nok kan ses som en konsekvens af ”cable shaving”-tendensen, der får danskerne til at nedgradere tv-pakkerne og supplere med streaming. YouSee blev særligt hårdt ramt i seneste kvartal, hvor de måtte noterede sig det største fald i antal kunder siden i hvert fald 2008.

YouSee Play
YouSee Play tilbyder tv-kanalerne, ”start forfra” samt et stort tv-arkiv. Indholdet kan ses hjemme på Apple TV via Airplay eller på farten via telefoner, tablets og PC/Mac. Chromecast-understøttelse kommer hen over sommeren, oplyser YouSee.

- ”Tv on demand er ikke en nyhed i sig selv hos YouSee. Vi tilbyder det allerede i dag til vores bredbåndskunder. Det nye er, at vi breder adgangen så massivt ud til vores tv-kunder, at vi rammer hver 3. danske husstand. Med vores position på markedet skal vi være de bedste til at levere kabel-tv’ets indhold dér, hvor kunderne er – og de er for længst tjekket ind i en verden af streaming og on demand,” siger René Brøchner, direktør for YouSee.

Du kan naturligvis stadig se tv-kanalerne på din tv-skærm. YouSee Play er en ekstra mulighed, der giver frihed til at se indholdet andre steder en på stue-tv’et. Det virker indenfor Danmarks grænser.

Kunderne har indtil videre taget godt imod Play-universet, beretter YouSee, og de er derfor spændte på at rulle det langt bredere ud. Deres egne tal viser, at brugen af streaming-mulighederne er steget med 46% fra første kvartal i 20014 til første kvartal i år.

- ”Kabeltv-markedet er i hård konkurrence med de mange nye streamingtjenester, som skyder frem hele tiden. Men vi har en klar fordel i kabeltv-verdenen i bredden og omfanget af vores indhold. Hvert eneste minut lander nye serier, film, børneprogrammer, dokumentar og nyheder i vores gigantiske arkiv – lige til at hente ned, når det passer i en travl hverdag,” afslutter René Brøchner.

Du kan hente YouSee Play app’en til Android og Apple iOS. Læs mere på yousee.dk eller læs vores oplevelser med YouSee Play .

Fakta om YouSee Play

Alle tv-kunder med Bland Selv, Mellem- eller Fuldpakke får adgang til Tv-arkiv, Start Forfra og Live-tv/web tv på mobil, tablet og PC – også selvom de ikke har bredbånd hos YouSee
Tv-arkivet opdateres løbende med ny underholdning hver uge, som kan streames, når det passer. Indholdet er tilgængeligt fra 48 timer og op til 30 dage
Start Forfra gør det muligt at genstarte et program, hvis du ikke når at se med fra begyndelsen
Med Live-tv kan du tage alle kanaler med dig og se dem på mobil, tablet og pc
YouSee lancerede AirPlay i februar og forventer Chromecast hen over sommeren. Dermed bliver det let at få oplevelsen op på den store skærm uden boks

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |