Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNexus Player er kommet til Danmark, koster 749 kr. - FlatpanelsDK

Nexus Player er kommet til Danmark, koster 749 kr.

28 Apr 2015 | Rasmus Larsen |

Det første produkt med Android TV, Google’s ambitiøse plan for at bringe tv ind i internet-alderen, er kommet til Danmark. Nexus Player koster 749 kroner.

Nexus Player landet i Danmark

Om ganske få uger kommer de første tv-skærme fra Sony og Philips med indbygget Android TV, men du kan også få Android TV uden at købe nyt tv via en boks. Den første af slagsen hedder Nexus Player, der sælges som led i et samarbejde mellem Google og Asus.

Android TV er et styresystem til tv-skærme, der tilbyder apps, såsom streamingtjenester, samt spil. Det er ikke de samme apps som findes til Android-telefoner, men i stedet apps der er udviklet specifikt til den store tv-skærm. Der er allerede nu adgang til tjenester såsom Netflix og Google Play Film. FlatpanelsDK hører desuden, at TV2 Play og Blockbuster arbejder på apps.

Google Nexus Player


Nexus Player har indbygget Google Cast, systemet som Chromecast bygger på. Det gør det nemt at få f.eks. Viaplay eller HBO Nordic over på tv’et. Stemmesøgning er muligt vha. en lille mikrofon i fjernbetjeningen. Hvis du vil hente spil såsom The Walking Dead og Badland skal du tilslutte en spilcontroller via bluetooth. Den ”officielle” controller koster 389 kroner.

Google har endnu ikke meldt officielt ud (opdatering: Google bekræfter lanceringen på Google+), men deres supportside bekræfter lanceringen i de nordiske lande (herunder Danmark), visse europæiske lande samt Australien.

Nexus Player-boksen koster 749 kroner. Det er første mulighed for at opleve Android TV, der er den mest lovende tv-platform lige nu. Rygtet siger dog, at Apple melder sig på banen med en ny Apple TV med app store til sommer, så der er lagt op til et spændende år.

Læs vores test af Nexus Player her.

- Tak til forumbruger tla for tip

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |