Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp presser 4K-opløsning ind i 5,5" skærm - FlatpanelsDK

Sharp presser 4K-opløsning ind i 5,5" skærm

14 Apr 2015 | Rasmus Larsen |

Sharp meddeler, at de snart kan masseproducere en 5,5-tommer LCD-skærm med 3840x2160 pixels (eller 4K), der sætter ny rekord for pixeltæthed. Skærmen skal bruges i smartphones fra 2016.

4K-opløsning på 5,5 tommer

Telefonproducenterne konkurrerer fortsat om at have skærmen med højeste opløsning og Sharp’s nyeste skærm vil flytte grænserne. Den har langt flere pixels end nogen mobilskærm i dag.

Skærmen på 5,5 tommer har i alt 8.294.400 pixels, hvilket giver en pixeltæthed på 806 ppi (pixels per tomme). Til sammenligning har et 55” Ultra HD-tv en pixeltæthed på 81 ppi. Der er tale om en LCD-skærm baseret på IGZO-transistorer, der gør det muligt at drive de mange pixels uden at strømforbruget stiger betydeligt. Sharp leverer i dag LCD-skærme til en række mobilproducenter, herunder Apple.

Sharps 5.5-tommer 4K-skærm


Rygtet vil vide, at Samsung også har planer om at integrere en 4K-skærm i den kommende Galaxy Note 5, der forventes afsløret på IFA 2015 i september. Samsung bruger OLED-skærme i Galaxy-telefonerne.

Men er det virkelig nødvendigt? Tja, det vil ikke betyde noget for den daglige brug af telefonen. På nuværende tidspunkt vil forbedringer på andre områder, f.eks. farverne, være mere relevante. Men i takt med at telefoner bliver en del af økosystemet omkring virtual reality, vil 4K-opløsning begynde at give mening, simpelthen fordi skærmen monteres få centimeter fra øjet. For den ideelle VR-oplevelse kræves endnu højere opløsninger end 4K, peger visse branchefolk på.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |