Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Apple TV vil angiveligt ikke understøtte 4K-video - FlatpanelsDK

Ny Apple TV vil angiveligt ikke understøtte 4K-video

06 Apr 2015 | Rasmus Larsen |

En ny, opdateret Apple TV forventes klar til sommer. Den nye boks vil dog ikke understøtte 4K-video, lyder det fra kilder.

Ingen 4K i ny Apple TV

Ordene kommer fra samme journalist – og sandsynligvis samme kilder – der i sidste måned sagde, at en ny Apple TV er på trapperne. Apple føler tilsyneladende, at 4K-økosystemet stadig er i en meget tidlig fase.

- “4K is great, but it’s still in its infancy,” siger en kilde der kender til Apples planer til BuzzFeed.

Apple TV mock-up


Netflix og Amazon er begge begyndt at streame film og tv-serier i 4K, men der er stadig ikke meget indhold at opleve i den høje opløsning. Der er heller ingen 4K-film at finde i iTunes-kataloget endnu. Hollywood-studierne er godt nok ved at forberede 4K-versioner af udvalgte film, som skal frigives på Ultra HD Blu-ray sidste på året, men vi skal nok forberede os på, at kataloget bliver meget begrænset til at starte med.

Industrien har inddelt Ultra HD-standarden i to faser (1 og 2). Fase 1 er der hvor vi står lige nu; tv-skærme med 3840x2160 pixels men intet andet. I fase 2 tilføjes bedre gengivelse af bevægelser med HFR (high frame rate), bedre farver med WCG (bredere farverum) og bedre kontrast med HDR (high dynamic range). Tv-producenterne lancerer de første skærme, som er i stand til at udnytte disse elementer i fase 2 senere på året, men det vil være forbeholdt de allerdyreste modeller.

Apple har ret i, at 4K stadig er i en tidlig fase, men det kunne alligevel være herligt, hvis de lagde kræfterne bag og hjalp med at skubbe markedet fremad. Måske i den næste, næste Apple TV.

- Kilde: BuzzFeed

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |