Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung står angiveligt foran OLED-TV comeback - FlatpanelsDK

Samsung står angiveligt foran OLED-TV comeback

30 Mar 2015 | Rasmus Larsen |

Samsung lancerede sit første OLED-tv i 2013, der dog aldrig kom til Danmark fordi det blev hevet af markedet igen året efter. Nu er Samsung på vej tilbage og vil skifte til samme OLED-panelteknologi, som LG bruger, ifølge koreanske ETNews.

Ingen fast tidsramme nævnes

LG er stadig den eneste producent af OLED-tv og de er i øjeblikket ved at udvide porteføljen med Ultra HD OLED-tv. Samsung meldes dog på vej tilbage efter de stoppede produktionen i 2014.

Ifølge koreanske kilder, vil Samsung samtidig skifte OLED-panelteknologi til WRGB-varianten. Det er den samme som LG bruger og en af grundende til, at de har kunnet overhale konkurrenterne. Udfordringen for Samsung bliver imidlertid, at de essentielle patenter, der i sin tid blev udviklet af Kodak, i dag tilhører LG Display. De to virksomheder har været involveret i et langvarigt juridisk slagsmål om samme patenter, så hvis Samsung går skridtet videre, kan det skabe fornyet ballade.

Samsung 4K OLED TV


Kilderne giver ikke en tidshorisont for hvornår Samsung er klar og Samsung har ikke selv bekræftet det, men selskabet meldte for nylig ud, at de investerer milliarder af dollars i en ny fabrik til produktion af små OLED-skærme. Kilderne i den nye rapport hævder, at Samsung overvejer at benytte denne fabrik til at producere en del af OLED-skærmene, foruden den eksisterende fabrik til OLED-tv, der blev etableret i 2013.

Sony og Panasonic rygtes også på vej med OLED-TV i nærmeste fremtid.

- Kilde: ETNews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |