Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDansk DVD-salg mere end halveret siden 2011 - FlatpanelsDK

Dansk DVD-salg mere end halveret siden 2011

19 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Vi er i disse år vidner til et kraftigt skiftende marked indenfor film og tv. Det har haft konsekvenser for DVD-salget, der siden 2011 er mere end halveret. Blu-ray-salget kan slet ikke udligne kollapset i DVD-indtægterne. Danskerne rykker i stedet imod streaming. Det skriver Søndagsavisen.

Skiverne er døende

Salget af DVD-skiver er faldet fra 11,2 millioner i 2011 til under 5,5 millioner i 2014. Det er mere end en halvering for det gamle skiveformet, men den direkte arvtager i form af Blu-ray samler ikke faldet op. Blu-ray går ligeledes tilbage, om end i mere diskret omfang fra 921.547 i 2011 til 889.588 i 2014. Det oplyser Foreningen af Danske Videodistributører overfor Søndagsavisen og TV2.

2013 markerede første år, hvor Blu-ray-salget gik tilbage i Danmark. Det betyder formentlig også, at DVD’en blev det sidste fysiske filmformat, som indtog massemarkedet.

Danskerne rykker i stedet mod streamingtjenester såsom Netflix, iTunes og Viaplay, der ofte er bygget ind i nye fladskærms-tv, men som også kan tilføjes med små mediebokse såsom Apple TV og spilkonsoller.



- ”Der er kommet flere digitale muligheder for at se film og underholdning, og de muligheder er blevet mere brugervenlige. Streamingtjenesterne har haft en enorm indflydelse på danskernes forbrugsmønstre,” siger Thomas Schultz, formand for FDV og direktør for SF Film, til Søndagsavisen.

Der blev solgt for 561 millioner kroner filmskiver i 2014. Børnefilm fra blandt andet Disney holder stadig stand da salget har været stort set uændret igennem de seneste år på trods af den overordnede nedgang, meldes det. Det afspejles også i salgslisterne, hvor man finder Disney’s Frost som årets mest solgte DVD med 155.000 eksemplarer.

Gennemsnitsprisen for en DVD var 86 kroner i 2013 (seneste tal), mens den var 120 kroner for Blu-ray. DVD-priserne har ligget rimeligt stabilt i de seneste år, mens gennemsnitsprisen for en Blu-ray-film er kraftigt faldende. Der meldes ligeledes om et kraftigt fald i salget af DVD og Blu-ray-afspillere. Ifølge tal fra BFE blev der solgt ca. 280.000 afspillere i 2011, men salget faldt til ca. 150.000 i 2014. Tallene inkluderer harddiskoptagere med diskdrev, men ikke spilkonsoller.

Film har i mange år været et af danskernes foretrukne underholdningsformater. Igennem årene er andre formater, der konkurrerer om forbrugernes tid hjemme i stuerne, såsom tv-serier og spil dog kravlet op ad listerne.

På trods af den negative spiral, tror visse af branchens medlemmer på, at skivesalget vil stige en smule i 2015, drevet af nye stærke filmtitler.

- Kilde: Søndagsavisen og TV 2, tal fra Foreningen af Danske Videodistributører

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |