Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFlere detaljer om Sony's 2015 fladskærme - FlatpanelsDK

Flere detaljer om Sony's 2015 fladskærme

16 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

På den første dag af CES 2015 lærte vi, at Sony har en række nye Ultra HD-tv med Android TV på vej. Nu har vi opstøvet lidt flere detaljer om det fulde modelprogram, herunder også Full HD-modellerne og et buet tv.

Mere om Sony’s 2015 skærme

Android TV er et stort tema for Sony i 2015. Samtlige modeller fra W75 i 7-serien og op er baseret på Google’s nye tv-styresystem. Sony er all-in, ligesom Philips er det. Kun tre billige tv-serier lanceres uden Android TV.

Sony X90C


Et andet stort tema er Ultra HD, idet 50 % af Sony’s 2015-skærme byder på fire gange antallet af pixels. Topmodellen i form af X94C vil desuden understøtte HDR (high dynamic range) igennem X-tended Dynamic Range Pro systemet, og både X94C og X93C klarer HD-lyd. Samtlige Ultra HD-modeller mærkes med ”Triluminos”, men det er uklart hvilke der bruger de små quantum dots til at udvide farverummet.

Sony vil desuden tilføje et buet Ultra HD-tv kaldet S85C. Vi spottede ikke denne model på CES 2015 og Sony har ikke frigivet et eneste foto af den. Det er tydeligt, at Sony ikke fokuserer særlig meget på det buede format.

Sony W80C


Nye Full HD-modeller, herunder W85C, W80C og W75C, kører Android TV i formater fra 43 op til 75 tommer. Herudover ser Full HD-modellerne næsten uændrede ud i forhold til 2014, hvilket dog ikke nødvendigvis er dårligt.

Sony har frigivet specifikationerne herunder. Vær opmærksom på, at dette er detaljer for Europa og at detaljerne for Danmark kan variere en smule. Vi publicerer senere en serie af artikler med fuldt overblik over producenternes 2015-modeller.


Sony 2015 tv-modeller

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |

'Dybet', 'Aliens', 'Titanic' og 'Livsfarlig løgn' endelig klar i 4K i Danmark

26 Mar 2024 |

Disney Sjov vender tilbage på dansk tv

26 Mar 2024 |

webOS 23 udrulles nu til 2022 LG C2, CS, G2 OLED TV

26 Mar 2024 |