Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG afslører nye 21:9-skærme, en med FreeSync - FlatpanelsDK

LG afslører nye 21:9-skærme, en med FreeSync

02 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

LG har afsløret tre nye 34-tommer skærme i det ekstra-brede 21:9-format, herunder en med FreeSync til gaming. LG UC97 er LGs første buede 21:9 skærm.

En flad og to buede

På CES 2015 vil LG præsentere tre nye 34-tommer skærme i 21:9-formatet, der er betydeligt bredere end det normale 16:9 widescreen format. Blandt de nye modeller finder man en med AMD FreeSync, der sikrer, at skærm og grafikkort altid er fuldstændig synkroniseret. Det forhindrer hak og “tearing”, hvor billedet deles op i to dele kortvarigt.

Modellen med FreeSync hedder 34UM67 og er en flad skærm. LG mener, at det store format på 34 tommer giver en mere indlevende spiloplevelse. Skærmen har et IPS-panel og bruger desuden et såkaldt Dynamic Action Sync-system til at minimere input lag (forsinkelse på signalet).

LG 34UM76


- “AMD FreeSync technology is an innovative monitor technology, based on free and open industry standards, to eliminate the tearing and stuttering that has plagued PC gaming for 30 years,” siger Roy Taylor fra AMD.

Mange populære spil, herunder Battlefield 4, World of Warcraft og ArcheAge understøtter 21:9-formatet.

LG 34UC87


LG vil også frigive den buede 34-tommer 34UC97, som blev præsenteret for et par måneder siden. Denne skærm har en opløsning på 3440x1440 pixels og lander i handlen inden længe med Thunderbolt 2 indgang til Mac-brugere.

Endelig vil LG lancere en buet 34-tommer 34UC87M, der er skabt til opsætninger, hvor flere skærme sammensættes. Skærmen er rettet specifikt mod kontoropgaver som kræver stor arbejdsflade, f.eks. til finansielle institutioner.

Der nævnes intet konkret om priser, men vi bliver klogere på CES 2015 i næste uge.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |