Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTube tager skridt mod bedre billedkvalitet - FlatpanelsDK

YouTube tager skridt mod bedre billedkvalitet

04 Jul 2014 | Rasmus Larsen |

Billedkvaliteten på YouTube er steget støt gennem årene og snart bliver den endnu bedre. En kommende opdatering gør det muligt at vise 48 og 60 billeder per sekund for mere flydende video, og en ny teknologi vil forbedre billedkvaliteten for millioner.

Flere billeder per sekund på YouTube

Husker du YouTube for bare 5-6 år siden? Videokvaliteten var ganske dårlig, for ikke at sige elendig. Gennem de seneste par år er HD og endda 4K kommet til og størstedelen af de populære videoer findes nu i 1080p.

Det er kun begyndelsen. Google planlægger store forbedringer i nærmeste fremtid. Det første skridt bliver muligheden for at se YouTube i 48 og 60 fps (billeder per sekund). I dag understøtter YouTube kun op til 30 fps. 60 fps vil gøre videoer mere flydende og desuden øge detaljerne i hurtige bevægelser.

Dette skridt kan potentielt få stor effekt i spiltrailere, timelapse-videoer og dokumentarfilm. Det betyder også, at filmstudier fremover kan vise trailere for film, der er optaget i HFR, såsom Hobbitten (48fps) og de kommende Avatar-film, der ifølge James Cameron meget vel kan blive optaget i 60fps.

Google har ikke bekræftet, hvornår de ruller HFR ud, men du kan få et smugkigge på en video i 60 fps herunder (vælg 1080p HD).




Bedre billedkvalitet for alle

Google planlægger desuden at tage mere effektiv komprimering i brug, som erstatning for mpeg4, der bruges i dag. I stedet for HEVC, som Netflix bruger til 4K-streaming, vil Google dog bruge sit eget VP9 format. VP9 gør det muligt at streame en video fra YouTube ud i samme HD-kvalitet som før, men med meget lavere båndbredde.

Bedre komprimering vil hæve billedkvaliteten hos millioner af YouTube-brugere på langsomme internetforbindelse. Hvis du f.eks. tidligere måtte nøjes med SD-billedkvalitet på en 3 Mb/s internetforbindelse, kan du fremover se HD. Brugere med hurtigt internet vil også opleve fordele, såsom muligheden for at streame i 4K.

For at udnytte VP9 og den bedre billedkvalitet, kræver det dog, at din afspiller understøtter VP9. Google har sagt, at de vil anvende VP9 til alle fremtidige 4K-videoer på YouTube. I dag understøtter ingen Ultra HD-skærme VP9, hvorfor vi må vente til tidligst 2015 for at få gavn af det. I 2015 forventes også eksterne afspillerbokse med VP9 understøttelse lanceret.

Google kunne også vælge at støtte op omkring HEVC, som f.eks. Netflix gør det, hvilket ville gøre det muligt for ejere af 2014 Ultra HD-skærme at udnytte fordelene allerede i dag. Google har dog ikke annonceret planer om at bruge HEVC.

YouTube har traditionelt været synonym med dårlig billedkvalitet, men om fem år fra nu kan kvaliteten meget vel være milevidt bedre.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |