Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazon lancerer Fire TV - konkurrent til Apple TV - FlatpanelsDK

Amazon lancerer Fire TV - konkurrent til Apple TV

02 Apr 2014 | Rasmus Larsen |

Amazon har netop løftet sløret for deres første tv-boks. Fire TV er en lille boks med adgang til streamingtjenester såsom Netflix og YouTube. Det er også en spilkonsol. Den kommer dog ikke til Danmark i første omgang.

Fire TV er 3 gange hurtigere end Apple TV

Det var forventet, men ingen kendte til detaljerne på forhånd. Efter mere end et år med rygter, er Amazon klar til at tage kampen op med Apple TV, Roku-boksene og Google Chromecast.

Amazon Fire TV


Amazon mener, at det lige nu er tre problemer med streamingbokse; dårlige brugerflader, langsom performance og lukkede økosystemer. Det vil de alt samme råde bod på med Fire TV og en lille sort fjernbetjening med "stemmestyring som rent faktisk virker".

Boksen understøtter Amazon's egen Amazon Instant streamingtjeneste, men vil også fungere med alle de andre. Den har bl.a Netflix, ESPN, Vimeo og YouTube til at starte med. Musiktjenester såsom Pandora og TuneIn radio er også med - og der kommer mange flere senere hen.


En funktion kaldet ASAP foreslår nyt indhold til det og sætter det i en kø, som du til enhver tid kan tænde. Den starter med at streame uden ventetid, siger Amazon. Når du ser film og tv-serier kan du desuden få information omkring skuespillerne og fra IMDB på din tablet via en app.

Amazon Fire TV


Fire TV er også en spilkonsol

Boksen er også en spilkonsol - dog ikke på niveau med PlayStation og Xbox. Den har en hel spilsektion og allerede næste måned vil "tusindvis" af spil være på hylderne, siger Amazon. Spiltitler såsom Minecraft, The Walking Dead, NBA2K14 og Asphalt 8 nævnes og spil vil typisk koste lige under $2 dollars - mange er gratis. Amazon har sågar etableret deres eget spilstudie.

Man kan bruge fjernbetjeningen som controller eller en app til tablet og smartphone. Amazon lancerer dog også en rigtig spil controller til $40 dollars i næste måned.

Amazon Fire TV


Fire TV er baseret på en quad-core processor, et Adreno 320 grafikkort og 2GB RAM. Den understøtter MIMO (multiple in, multiple out) WiFi, som sikrer hurtig download og stabil streaming. Amazon siger, at den er 3 gange så hurtig som Apple TV. Den understøtter naturligvis 1080p og 7.1 Dolby Digital surround. Den har både HDMI og optisk udgang.

Fire TV kører på en modificeret version af Android, ligesom Amazon's tablets. Der er ikke adgang til normale Android-funktioner og Google Play app-butikken, men i stedet Amazon's egen app-butik, hvorfra man kan hente tv-apps og spil.

Fire TV sælges i USA fra i dag til $99. Den ligner en spændende tilføjelse til tv-markedet, men pt. er der dog ingen planer om at lancere den i Danmark.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |