Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMac OS X understøtter snart 'Retina' 4K-skærme - FlatpanelsDK

Mac OS X understøtter snart 'Retina' 4K-skærme

07 Mar 2014 | Rasmus Larsen |

I den seneste opdatering af Mac-styresystemet OS X har Apple tilføjet understøttelse af 4K-skærme, så de nu håndteres som Retina-skærmene på iPad og iPhone. Det sikrer, at tekst ikke bliver småt og ulæseligt, men skarpere og klarere i sit udtryk.

4K-skærme håndteres som på iPad

Gennem mange år har Microsoft Windows og Mac OS X håndteret højere opløsning ved blot at gøre tekst og elementer på skærmen mindre og mindre. Højere opløsning har hidtil betydet mere skrivebordsplads.

Da Apple introducerede sine såkaldte Retina-skærme ændrede de på opskriften. De firdoblede antallet af pixels, men i stedet for at gøre tekst og elementer på skærmen mindre, brugte de den ekstra opløsning til at gøre bogstaver og grafik på skærmen mere finkornet. Konceptet bruges i dag på iPad, iPhone og Retina Macbook Pro.

Retina Macbook Pro
Mac kan nu håndtere 4K-skærme som Retina-skærme


Samme ”Retina-måde” at håndtere opløsning på, bliver nu også mulig, når 4K-skærme tilsluttes til en Mac. Det tilføjes i den nye OS X 10.9.3 opdatering, som lige nu er i beta. Ifølge 9to5mac har Apple tilføjet muligheden for at køre 4K-skærme som Retina-skærme. De beretter, at tekst nu fremstår betydeligt klarere end før. Det forlyder også, at opdateringen tilføjer understøttelse af 60 Hz ved 4K-opløsning.

Indtil videre er det kun den seneste Retina Macbook Pro og den nye Mac Pro (der kan drive op til tre 4K-skærme på samme tid), som får gavn af opdateringen. Apple’s andre Mac-computere mangler Thunderbolt 2 stikket. Mange personer havde forventet, at Apple lancerede deres første 4K-skærm sammen med introduktionen af Mac Pro, men det skete ikke. Med den seneste opdatering er alle brikkerne faldet på plads forud for en lancering.

Hvornår OS X 10.9.3 frigives som officiel opdatering, vides endnu ikke.

- Kilde: 9to5mac

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |