Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWii U er floppet, Nintendo overvejer ny strategi - FlatpanelsDK

Wii U er floppet, Nintendo overvejer ny strategi

20 Jan 2014 | Rasmus Larsen |

For mange af os har Nintendo været her så længe vi kan huske, men deres nyeste spilmaskiner klarer sig ikke godt. Wii U spilkonsollen til stuen er floppet og Nintendo har sænket salgsforventningerne dramatisk fra 9 millioner til 2,8 millioner konsoller i 2014.

Nintendo forventer stort tab i 2014

Nintendos første Wii-spilkonsol var et stort hit, men den nye Wii U er floppet. Den kom dårligt fra land og Nintendo hukkede en stor luns af prisen op til jul. Selv ikke dette har hjulpet og Nintendo nedreviderer nu deres salgsprognose med hele 69 %.

Nedturen for Wii U påvirker også – ikke overraskende - salget af spil til konsollen. Det går heller ikke optimalt for den håndholdte 3DS, som Nintendo nu forventer at sælge 13,5 millioner af i 2014, mod en tidligere forventning om 18 millioner.

Nintendo Wii U
Nintendos Wii U er et flop, viser salgstallene


Nintendo har hidtil forventet overskud i 2014, men nu forventer de et underskud efter skat på næsten 1,4 milliarder kroner. Nintendo har gennem flere år negligeret smartphones og de mange spil til dem, men nu er de klar til at “studere hvordan smart devices kan bruges til at vokse spilomsætningen”. De tilføjer dog, at “det ikke er så simpelt som at flytte Mario over på en smartphone".

Hvad vil der blive af Nintendo? En fremtid uden Nintendo’s egne spilkonsoller ser ikke usandsynlig ud efter seneste udvikling. Måske vil Nintendo endda begynde at fokusere på spil til Sony og Microsofts spilkonsoller? Hvem ved.

- "The way people use their time, their lifestyles, who they are have changed," sagde Nintendo’s chef Satoru Iwata på en pressekonference i Japan.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |