Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTDC køber den mindre tv-udbyder ComX - FlatpanelsDK

TDC køber den mindre tv-udbyder ComX

26 Nov 2013 | Rasmus Larsen |

TDC køber tv- og bredbåndleverandøren ComX, melder de to selskaber i dag. ComX forsyner i dag omkring 34.000 husstande med tv og bredbånd via fiber. Opkøbet får dog ikke umiddelbart betydning for ComX-kunderne.

TDC køber mindre tv-udbyder, ComX

TDC er den suverænt største tv-leverandør på tv-markedet og nu bliver de endnu større. De køber ComX, som holder til på Sjælland. ComX har et hurtigt fibernet og er specialiseret i såkaldte PDS-løsninger til antenne- og boligforeninger.

TDC logo


- ”Med købet af ComX udvider vi vores fibernet i København og Nordsjælland markant. Det sammenholdt med vores eksisterende infrastruktur gør, at vi kommer til at stå endnu stærkere i forhold til at tilbyde højhastighedsbredbånd og tv til vores kunder i området,” siger koncerndirektør Peter Trier Schleidt, TDC Operations.

ComX blev etableret i 2002 og var en af pionererne inden for fiberbaseret tv. De har i dag omkring 34.000 husstande på deres net i København og Nordsjælland.

Købet får ikke umiddelbart betydning for ComX’s nuværende kunder.

Købsprisen er ikke oplyst.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |